Artikel top billede

Digital Google-boghandel åbner til sommer

Google åbner til sommer sin digitale boghandel. Men det er uklart hvilke bøger der skal sælges.

Søgegiganten Google har store planer om at digitalisere alle verdens bøger og gøre dem tilgængelige i elektronisk form. Planerne er blevet mødt med modstand og det er stadig usikkert om en stor forligsaftale mellem Google og amerikanske forfattere og forlag bliver endelig godkendt.

Men uanset udfaldet af dén strid er Google klar med sin digitale boghandel Google Editions i slutningen af juni eller juli. Det skriver avisen Wall Street Journal.

I modsætning til det store og kontroversielle digitaliseringsprojekt Google Bøger, hvor Google også vil scanne ældre værker som ikke længere fås på tryk, skal Google Editions kun sælge digitale kopier af nye bøger efter aftale med forlagene.

Dermed bliver Google Editions en direkte konkurrent til Apples iBooks og Amazon, der også sælger e-bøger i sit eget format til Kindle-læseren.

I modsætning til Apple (iPad) og Amazon (Kindle) har Google dog ikke sin egen læseenhed til elektroniske bøger, selvom der går rygter om, at Google har ambitioner om at udvikle sin egen tavlecomputer.

Indtil videre kan Google Editions kun sælge bøger, hvor man har forhandlet sig frem til en aftale med forlagene, samt værker, hvor ophavsretten allerede er udløbet.

Det fremgår ikke hvilket format Google vil bruge til bøgerne i Google Editions, men Google Bøger bruger allerede Epub-formatet til bøger uden copyright. Her er det i øjeblikket muligt at søge i teksten fra syv millioner bøger.

En amerikansk dommer ventes at tage stilling til forligsaftalen om kort tid. Google betegner selv aftalen med forfattere og forlæggere som banebrydende. Aftalen har dog kun betydning for amerikanske brugere af Google Bøger.

”Vi håber dog i fremtiden på at samarbejde med internationale grupper fra branchen og individuelle ophavsretshavere om at udvide fordelene ved denne aftale til brugere i hele verden,” skriver Google.

Hos Amazon frygter man at den såkaldte Google Book Settlement vil give søgefirmaet et monopol på markedet for e-bøger. Amazon kritiserer, at aftalen giver Google de eksklusive rettigheder til nogle ældre værker.

Open Book Alliance, der tæller Microsoft og Internet Archive blandt sine medlemmer, har frembragt lignende bekymringer. Her frygter man også, at den frie konkurrence på bogmarkedet er truet.

Men Google henviser til, at man har samlet støtte fra en række forlag, og Google mener at aftalen sikrer digital adgang til millioner af bøger.

Efter lange forhandlinger mellem Google, det amerikanske Justitsministerium og forlags- og forfatterforbund blev den nuværende version af Google Book Settlement fremlagt i november sidste år.

Aftalen betyder, at indtægterne fra bøger, hvor det ikke er muligt at finde rettighedshaveren, skal indbetales til en fond. Og Google vil kun digitalisere bøger, der er udgivet i USA, Australien, Canada og Storbritannien. Det vil betyde, at Google skal forhandle separate aftaler med de europæiske forlag.

Google er allerede nået til enighed med forlagene og forfatterne om en engangsbetaling på 125 millioner dollar for de amerikanske værker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere