Ung dansker blandt verdens 25 mest lovende iværksættere

iMotions administrerende direktør Peter Hartzbech er blevet udvalgt til Red Herrings liste over unge iværksættere.

30-årige Peter Hartzbech, som er direktør for firmaet iMotions, blev i går udvalgt til en liste over verdens mest spændende iværksættere under 35 år. De 25, som er udvalgt til listen, har alle det til fælles, at deres ideer, visioner og passion vil gøre dem til morgendagens ledere.

Det er det anerkendte teknologi-magasin Red Herring, som har håndplukket Peter Hartzbech til listen med titlen »Titans in Waiting«. I kåringen bliver de 25 iværksættere beskrevet som »25 unge rebeller som vil revolutionere verden,« og det er da også en stolt iMotions direktør.

»Jeg var overvældet, da jeg fik nyheden. Red Herring er et meget anerkendt tidsskrift med fokus på virksomheder, der som iMotions er baseret på ny og banebrydende teknologi. Det er en stor ære at komme med på den verdensomspændende liste over unge iværksættere« siger 30-årige Peter Hartzbech

Den kun halvandet år gamle softwarevirksomhed, der tidligere er blevet udråbt til både vækstkomet og supergazelle, har udviklet Emotion Tool. Det er verdens første software som på en objektiv og pålidelig måde kan måle den følelsesmæssige effekt på visuelle stimuli.

Virksomheden, der blev stiftet i 2005, har meget hurtigt opnået salgssucces i USA, Holland og Danmark og beskæftiger i dag 18 ansatte fra otte forskellige lande.

Peter Hartzbech har udviklet sine lederevner som reserveofficer i hæren. Han har studeret på Copenhagen Business School, Schulich School of Business i Toronto, London School of Economics, Iacocca Institute ved Lehigh University i USA og Australian National University.

Læs Red Herrings artikel om Peter Hartzbech på Imotions hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere