Hvis unge mennesker bruger timer i selskab med tjenester som Facebook og lignende, så er det ikke spild af tid. Det er en naturlig del af deres udvikling. Det hævder ny rapport.
Ifølge TFOT, så peger rapporten på, at det er vigtig for unges udvikling at de: surfer på nettet, spiller spil og er til stede på sociale sider.
Mere om undersøgelsen kan hentes her (.pdf).
Ifølge Mimi Ito, der har stået i spidsen for undersøgelsen, så er en aktiv digital ungdom vigtig for at tilegne sig de kundskaber, der er nødvendige i et fremtidigt arbejdsliv. Blandt andet læseegenskaber og teknisk kunnen.
Ifølge Mimi Ito er det en misforståelse, når forældre tror, at deres børn spilder tiden foran computeren, spillekonsollen eller mobiltelefonen. Den konstante tilstedeværelse af digitale muligheder er derimod med til at udvide børnenes sociale omgangskreds, deres frihed og deres mulighed for autonom læring.
Over 800 børn og unge har deltaget i det tre-årige eksperiment.