Microsoft og Samsung har indgået en aftale om at licensere hinandens patenter. Derved får begge firmaer adgang til hinandens patenter.
En uspecificeret sum penge bliver udvekslet mellem de to firmaer som en del af aftalen som kompensation for at åbne deres patent-porteføljer.
Samsung ønsker adgang til Microsofts patenter, og få lov til at bruge dem til deres egen proprietære software. Ligeledes får Microsoft adgang til Samsungs patenter på digitale medier og andre computer-relaterede opfindelser.
Begge firmaer venter, at aftalen vil føre til nye spændende produkter. Aftalen er blot en af en række lignende patentdelingsaftaler Microsoft har indgået.
Samtidig bliver Samsungs kunder beskyttet mod retssager, som følge af brug af »visse Linux-baserede produkter,« som Microsoft formulerer det i en pressemeddelelse. Det må tages til at betyde, at Microsoft tilbyder den samme beskyttelse fra søgsmål, som firmaet har givet Novell i en lignende aftale.