Rygterne siger, at Bill Gates afslører Microsofts planer om spillekonsollen Xbox på en spiludviklerkonference i Californien på fredag, siger den amerikanske avis San Jose Mercury News ifølge den norske nyhedstjeneste Digi.no. Xbox er Microsofts bud på en konkurrent til DreamCast og PlayStation.
Der har længe gået rygter om en spillekonsol fra Microsoft, men rygterne er ubekræftede. Ifølge San Jose Mercury News afsløres planerne for Xbox på fredag. Men det er kun planerne - Selve maskinen vil ikke komme på markedet før år 2001.
Xbox skulle ifølge rygterne være en pc-lignende konsol, baseret på Microsofts styresystem til håndholdte og mobil enheder, Windows CE. Modsat DreamCast og PlayStation, der fokuserer på grafikkortet, har Microsoft valgt at koncentrere ressourcerne om processoren, der ifølge San Jose Mercuty News bliver en 600MHz Petium II eller III.