Scannet-kunder raser over serverkoks

Nedetid betyder økonomisk tab for Scannet-kunder. Nogle flygter.

Kunder brokker sig over Scannet, efter hostingselskabets virtuelle servere og webhoteller har været ramt af slemme driftsproblemer i fire dage.

Samtidig er Scannets administrerende direktør, Claus Lykke, gået i flyverskjul. Han har ikke svaret tilbage på ComON's gentagne henvendelser om, hvad der gik galt. Andre medier har tilsyneladende ligeledes ikke kunnet få interviews.

ComON ville gerne have bedt Scannet-direktøren om en kommentar til, at flere af hans kunder har mistet penge på webhotellets performanceproblemer.

Hver enkelt onlinetime tæller, pointerer Morten Sørensen, Markedsføringschef og medejer af NiceHair.dk, der har været ramt af nedbruddet.

"Vi bruger hos NiceHair.dk større formue hver måned på markedsføring, og hvis en potentiel kunde lander på en hjemmeside der ikke virker, kan denne kunde højst sandsynligt være tabt til konkurrenterne, hvilket i sidste ende betyder at vi taber markedsandele,” siger Morten Sørensen i en pressemeddelelse.

NiceHair.dk har kun i begrænset omfang været ramt af problemer, men forventer alligevel at have tabt fem til 10 procent i tabt omsætning denne måned.

"Vi flyttede til en dedikeret server og betaler nu et pænt beløb ekstra om måneden, for ikke at skulle rammes af de driftsproblemer som vi før har oplevet på de større webhoteller. En selvstændig server har betydet for os, at vi stadigvæk har kunnet modtage betalinger og man har været i stand til at kunne navigere rundt på vores website, selvom Scannets store systemer ikke er tilgængelige," siger Morten Sørensen.

Men en dedikeret server hos NiceHair.dk betyder ikke at man kommer igennem en krise hos Scannet uden skrammer.

”Til trods for at vi nu er placeret på vores helt egen fysiske lokation og ikke burde berøres af problemerne, har Scannet valgt, at vores billede-server skulle placeres ovre på en af de større virtuelle løsninger. Det er ikke nemt for os at sælge produkter som kunden ikke kan se, det svarer til at handle i en forretning hvor alle varene er dækket til og det eneste man kan se er pris-skiltet," siger markedsføringschefen.

Søgemaskineoptimering-konsulenten Thomas Rosenstand valgte allerede efter et døgn med nedetid at forlade Scannet, fordi han ikke kunne få at vide, hvornår webhostingen igen virkede.

"Jeg kan selvfølgelig ikke leve med, at en virksomhed, der markedsfører sig som et webhotel med redundata linjer, back up og hvad du kan komme til, at de vil være bekendt at lade professionelle løsninger være uden drift et døgn eller mere. Det er synd og skam, men det bliver desværre et farvel til Scannet som vært fra vores side," berettede Thomas Rosenstand i en podcast tidligere på ugen.

På Twitter er der snak om, at flere webshops er i gang med at flytte eller overvejer at flytte efter nedbruddet. Disse webshops har dog ikke ønsket at udtale sig til ComON.

Siden nedbruddet - som performanceproblemerne reelt skabte - har Scannet desuden fået flere dårlige anmeldelser på Trustpilot.dk. Flere steder, blandt andet på Twitter og her på ComON, har der lydt opfordringer til at give firmaet dårlige anmeldelser.

En konkurrent til Scannet, direktør Lars Skjoldby fra hostingvirksomheden abusiness.dk, vurderer, at konkurrenterne generelt er tavse om sagen, fordi nedbruddet er slemt.

"...for en måneds tid siden, var det den store cloud gigant Amazon også nede i et af deres centre. Her hørte man intet fra hverken Google eller Microsoft. Årsagen skal nok findes i, at de kunne se at nedbruddet var til skade for hele cloud markedet. Jo mere nedetid hos konkurrenten jo mere usikkerhed hos egne kunder eller overvejende kunder. Om den danske webhotel branche tænker det samme her, skal jeg ikke kunne sige," skriver skriver Lars Skjoldby i firmabloggen.

"Heldigvis har den danske webhotel branche ikke lukreret på de problemer Scannet har haft," skriver han.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling

IT Forum Gruppen

IT System Konsulent
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere