Microsofts EU-sag kan køre i årevis

Hvis ikke Microsoft får en tålelig dom af EU om otte dage i sagen om misbrug af selskabets monopolstatus, forventes det, at Microsoft vil appellere, så dommen udskydes yderligere 2-3 år.

Den 22. marts sætter repræsentanter fra de 15 EU-lande sig sammen for at beslutte, hvilken straf Microsoft skal idømmes for at have fremmet udbredelsen af Media Player og selskabets serversoftware på bekostning af konkurrenterne. Inden da kan Microsoft dog nå at indgå et forlig med EU's konkurrencetilsyn.

Jyske Bank har kigget lidt nærmere på sagen og forventer, at konkurrencetilsynet vil have Microsoft til at tilbyde EU-kunderne to forskellige versioner af Windows. En med Media Player og en uden.

»Det centrale er, om Microsoft bliver tvunget til at sælge den løsning, der ikke inkluderer Media Player til en lavere pris. Sker det, vil det åbne døren for konkurrenterne - blandt andet Real Networks. Desuden vil nogle pc-producenter sikkert vælge at sælge den billigste version,« skriver aktieanalytiker Robert Jakobsen i en analyse forud for afgørelsen.

Dette er et af de punkter, som kan få Microsoft til at sende sagen videre i det retslige system. Analytikeren venter dog ikke, at EU vil blande sig så detaljeret i Microsofts priser, fordi Media Player i forvejen kan downloades gratis fra internettet.

Et andet kritisk spørgsmål er hvordan, Microsoft kan gøre det lettere for de europæiske konkurrenter uden, at de amerikanske konkurrenter vil kunne udnytte det. Det kan føre til et marked med forskellig software i Europa og USA, som ikke kun vil give problemer for Microsoft, men smitte af på hele softwarebranchen.

»I værste fald vil det betyde, at Sun Microsystems, IBM og andre skal udvikle to forskellige softwareløsninger, hvor den ene kun må sælges til EU-kunderne,« vurderer Robert Jakobsen.

Hvis EU dikterer en løsning i sagen som ikke tager højde for ovenstående to problematikker, forventer Jyske Bank, at Microsoft vil appellere dommen, så den endelig dom ikke kommer før om 2-3 år.

Ved siden af kravet til Microsofts fremtidige integration af Media Player i Windows, vil selskabet blive idømt en bøde for monopolmisbrug. Der er dog ifølge Jyske Bank, forlydender om, at den bliver markant lavere end forventet - og kun bliver på 1,5 milliarder kroner (200 mio. euro).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere