En overfrakke til SIM-kortet sender telefonregningen i bund

Tech Guld: Med et ultra-tyndt siamesisk SIM-kort kan firmaer spare tusindvis af kroner på teleregningen, lover det nye dansk teleselskab Zapna.

Denne artikel har tidligere været bragt på ComON, men genoptrykkes som led i Tech Guld konkurrencen, hvori Zapna er nomineret.

De fleste, der har fumlet med at sætte et SIM-kort i en mobiltelefon, ved, at der ikke er meget plads at give af i telefonens SIM-skuffe. Men det kan faktisk lade sig gøre at klemme to SIM-kort ned i skuffen.

Og et tvillinge-kort er hovedstenen i en ny dansk tele-satsning.

Firmaet Zapna lover at nedbringe firmaers regninger på udlandstelefoni med over 50 procent, hvis kunderne til gengæld klistrer det ultra tynde SIM-kort på cirka 0,5 millimeter oven på deres eksisterende kort (Se billedet øverst).
Med tvillinge-kortet installeret kan firmaet garantere de billige telepriser. SIM-kortet sørger nemlig for, at alle udlandsopkald dirigeres videre til de operatører, som Zapna samarbejder med.

”Vi kan optimere firmaernes udlandstelefoni og gøre den billigere. For en gennemsnits virksomhed vil vi kunne give besparelser på mellem 40 og 60 procent på deres udlandsopkald,” siger Torben Melchiorsen fra Zapna.

Han er salgsdirektør i firmaet, som blev stiftet sidste år, og som lige nu kæmper om erhvervskundernes opmærksomhed. Når salgschefen drager på jagt, forsøger han især at fremhæve den uforpligtigende mulighed, som tvillinge-kortet tilbyder.

”Det er meget vigtigt for os, at folk forstår, at der er tale om et tilvalg. Vi beder ikke vores kunder om at skifte operatør. Vi beder dem heller ikke om at skifte SIM-kort. Det er et positivt tilvalg, og de kan hele tiden vælge at sige stop, hvis de ikke er tilfredse med os. Det eneste, de skal gøre, er at pille kortet ud,” siger Torben Melchiorsen til ComON.

Den uforpligtigende tilgang kan man også se på forsiden af firmaets reklamebrochure: ”I har verdens bedste mobilabonnement. Behold det!”

Det skal være simpelt
Zapna er kun i sin begyndelse, og salgsdirektøren varsler flere funktioner i den nærmeste fremtid. For eksempel Zapna Global. Det vil betyde, at tjenesten også kan bruges til at ringe fra udlandet og hjem til Danmark med besparelser.

Når en udsendt medarbejder tænder sin mobil i for eksempel Madrid, kan han vælge at aktivere sit almindelige SIM-kort eller Zapna-kortet. Hvis Zapna-kortet aktiveres, overtager det roaming-rollen i Spanien, og ringer ind til Zapnas partner, som på samme måde sender opkaldet hjem til Danmark til Zapnas nedsatte priser.

Der er stadig tale om et aktivt tilvalg.

”Vi holder fast i basisfilosofien, om at det skal være simpelt og gennemskueligt. Vi kunne godt automatisk overtage opkaldet, men så mister kunden gennemskueligheden,” siger Torben Melchiorsen.

Han mener, at firmaet kan skabe besparelser for danske firmaer på 25 procent, når firmaernes sælgere i marken ringer hjem fra udlandet. På nogle asiatiske markeder kan besparelsen være op til 90 procent, sjusser han.

”Men uanset hvor stor besparelsen er, så er telefonregningen på udlandsopkald noget, som mange virksomheder er begyndt at holde godt øje med, for der er mange tusinde kroner at spare på årsbasis,” siger salgschefen.

Ifølge Zapna har flere større danske virksomheder givet håndslag på at teste SIM-kort-løsningen, men firmaet vil endnu ikke oplyse navne på konkrete kunder.

Mener du, at Zapna er blandt de mest lovende af danske startups i it- og telebranchen, bedes du tilkendegive dette overfor redaktionen. Vi modtager mails (send dem til techguld@mediaprovider.dk) og læser kommentarerne i kommentarfeltet under hver artikel. Den endelige vurdering af, hvilke ti startups af de godt tyve nominerede, der skal gå videre i konkurrencen, træffes på baggrund af læsernes - begrundede - input af Tech Guld redaktionen.

Når feltet om en lille måneds tid måned er reduceret til ti firmaer, vil et dommerpanel vurdere, hvem der er de tre mest lovende. Dommerpanelet består af fremtrædende VIPs fra it- og telebranchen, og medlemmerne er enten selv erfarne og succesfulde iværksættere eller topdirektører i branchen.

Finalen, hvor Danmarks mest lovende startup skal findes, løber af stabelen i december.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering