Nye angreb på store danske netaviser

Ekstra Bladets og Politikens nyhedssider eb.dk og pol.dk er tirsdag eftermiddag blevet lagt ned af hackere. ComON har talt med Ekstra Bladets internet-redaktør.

Hackere har tirsdag angrebet Ekstra Bladets og Politikens adresser på nettet. Nyhedssiderne eb.dk op pol.dk gik i sort i eftermiddags.

»Vi ved ikke, hvor angrebene kommer fra endnu. Men vi har da en klar mistanke om, at angrebet på os har en forbindelse til konflikten om Muhamed-tegningerne, som også har gjort, at andre danske mediers hjemmesider er blevet ramt,« siger Søren Svendsen, der er internet-redaktør på Ekstra Bladet, til ComON.

Angrebet var et såkaldt »denial of service-angreb«. Det betyder, at mange pc'er rundt i verden alle forsøger at åbne en side - i dette tilfælde eb.dk og pol.dk. Dermed kan hackerne få store sider til at gå i sort.

»Vores internetudbyder er i fuld gang med at filtrere angreb fra, så vi ved ikke, om angrebene er forbi endnu,« siger Søren Svendsen.

Politikens og Ekstra Bladets internetudbyder Jay.net er ikke sikre på, at angrebet er overstået.

»Vi håber det, men man kan aldrig være sikker. Vi kan se, at angrebet primært er kommet fra Frankrig,« siger Philip Langelund, der er netværkschef hos Jay.net, til ComON. Det betyder dog ikke, at det nødvendigvis er franske hackere, som står bag angrebet. Hackerne kan sagtens sidde alle andre steder i verden.

Jyllands-Postens hjemmeside jp.dk har været angrebet af hackere og gået i sort tre gange indenfor den sidste uge. Det åbner for mistanken om, at hackere forsøger at ramme de elektroniske danske aviser som reaktion på Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere