Efter et samlet tab på 35 millioner kroner over de første fem år, er der nu for første gang overskud på online-by-guiden Alt om København. AOK.dk, som tjenesten er kendt som, ejes af Berlingske Tidende og høstede et resultat på en million kroner i det forgangne år. I 2002 løb tabet på 2,2 millioner kroner. Samtidig steg omsætningen på byguiden fra 10,8 millioner kroner til 12,2 millioner kroner.
Alt om København blev i de glade dotcom-dage lanceret med pomp og pagt af den norske koncern Schibsted, som også står bag SOL.dk. Dengang havde tjenesten 45 ansatte. Siden da har Berlingske Officin overtaget ejerskabet, og medarbejderudgifterne er nu barbaret kraftigt ned, således at der nu blot er beskæftiget omkring en tredjedel.
Ledelsen er meget tilfredse med overskuddet og forventer at holde de positive regnskabstal også i 2004.
Ifølge sitet selv modtager over 80.000 - primært københavnere - sitets ugentlige nyhedsbrev med de aktuelle begivenheder i landets hovedstad. I oktober måned 2003 havde tjenesten 314.000 unikke brugere og godt 3,8 millioner sidevisninger.