Ifølge Financial Times, der har snakket med flere filmselskaber, er Apple og selskaberne i færd med at lave nye aftaler, der skal gøre det muligt at leje film via iTunes Store. Ifølge oplysningerne, så skulle filmene kunne lejes i 30 dage og afspilles i iTunes, på Apple TV, samt iPod og iPhone.
Apples nye lejeaftale ventes at giver hård konkurrence til de mere traditionelle tv-stationer og satellit-selskaber, ikke mindst fordi Apple har en enorm kundeskare i iTunes Store over hele verden.
Filmene vil benytte en kopisikringsteknologi, men det vil være muligt at kopiere materialet mellem Mac, Appe TV, iPod og iPhone.
Lejemuligheden ventes introduceret til efteråret.
(Kilde: Financial Times)