Microsoft fjerner PDF fra Office

Efter pres fra Adobe har Microsoft besluttet at fjerne PDF-funktionerne i den kommende udgave af Office. Den danske Linux-forening KLID mener, at der kan være en forbindelse til Folketingets beslutning om åbne standarder.

I den kommende kontorpakke Microsoft Office 2007 må brugerne undvære muligheden for at eksportere dokumenter som PDF-filer. Det er resultatet af en strid mellem Adobe og Microsoft om betingelserne for at bruge PDF i firmaets programmer.

Microsofts chefjurist Brad Smith siger til avisen Wall Street Journal, at Adobe har truet med at klage til konkurrence-myndighederne, hvis Microsoft indbygger PDF i Office. PDF-understøttelse findes ellers i mange andre kontorpakker, som OpenOffice.org og WordPerfect.

Hos den danske Linux-brancheorganisation KLID undrer man sig over, at udmeldingen fra Microsoft kom netop den 2. juni. Det er dagen, hvor det danske Folketing besluttede at indføre åbne standarder i det offentlige. KLID mener derfor, at Microsoft kan have en anden agenda med sin udmelding end blot opgøret med Adobe.

»Det underlige ved sagen er at PDF af mange betragtes som en "de facto" åben standard, som alle kan implementere og benytte. Dette burde også gælde for Microsoft,« siger KLID's næstformand Keld Simonsen.

IT- og Telestyrelsens katalog over åbne standarder lister da også PDF som en godkendt standard. Men i forbindelse med det Radikale Venstres beslutningsforslag om åbne standarder blev der stillet et spørgsmål om PDF var en åben standard, og det kunne videnskabsminister Helge Sander ikke besvare umiddelbart.

Beslutningsforslaget der blev vedtaget i fredags indeholder nemlig en anden definition af åbne standarder end den, som IT- og Telestyrelsen hidtil har brugt. Den nye definition kræver at åbne standarder skal vedligeholdes i en organisation med en åben proces hvor alle interesserede kan være med.

Microsoft er selv på banen med et dokumentformat, Office Open XML, som ifølge selskabet opfylder alle kravene til en åben standard. Men spørgsmålet er, om Office Open XML overholder kravene i den nye definition. OOXML bliver formentlig snart godkendt af ECMA, men det er usikkert, om standarden også kan vedtages hos ISO, der allerede har blåstemplet konkurrenten ODF.

»Ved at tage spørgsmålet om PDF er en åben standard op, kan Microsoft prøve om kravet om åben proces holder. Der er generel velvilje over for PDF som er en meget udbredt standard, og som ikke har nogen nævneværdig konkurrence. Det skulle da være fra Microsoft selv, som prøver at introducere deres eget format for publicering,« siger Keld Simonsen.

Han mener at kravet om åben proces er meget vigtigt for at sikre at der også tages hensyn til de danske behov i nye standarder.

»Uden åben proces med mulighed for selv små organisationer fra Danmark for at få reel medindflydelse havde vi ikke haft så god støtte i standarderne for dansk og alle mulige andre sprog. Bl.a ville vi nok ikke have haft bl.a. støtte for danske tegn på Internettet, 8-bit email, og standardiseret sprogstøtte i UNIX,« slutter han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere