Artikel top billede

Nu vil Google klæde dig på

Google har åbnet en ny e-handelsportal med modetøj.

Det er svært at finde en dækkende betegnelse for Googles nye internet-tjeneste Boutiques.com, som blev lanceret onsdag. Den nye søgeportal for modetøj skal gøre det lettere at finde det tøj, der passer til lige nøjagtig din stil. Google har blandt andet brugt teknologi fra den visuelle søgemaskine Like.com, som blev købt tidligere i år for omkring en halv milliard kroner.

Boutiques.com fungerer både som en søgemaskine for mode af enhver art og som en slags portal, hvor du kan oprette din egen personlige Boutique ved at fortælle om din stil. Helt konkret bliver du præsenteret for en række billeder og skal så vurdere, om påklædningen på billedet falder mere eller mindre i din smag.

Der er også en lang række Celebrity Boutiques, hvis du har lyst til at klæde sig som de kendte. Her er både jakker og bluser, jeans, sko, tasker og alt andet, som den modebevidste kan begære.

Når du søger efter en bestemt genstand, kan søgningen tilpasses efter et væld af parametre som farve, mønster, størrelse, stil og fabrikant. Søgemaskinen husker dine præferencer og bruger dem til at justere søgeresultatet.

Alle modegenstandene kan købes direkte ved at klikke på en knap, hvorefter man bliver videreledt til den pågældende sælger. Brugerne kan abonnere på bestemte Celebrity Boutiques, kommentere indholdet og diskutere med andre brugere. Google tjener selvfølgelig penge, hver gang brugeren klikker sig videre og køber et produkt.

Samtidig med webportalen lanceres en iPad-app med den samme funktionalitet som internet-udgaven.

Selvom Boutiques.com ejes af Google, er det ikke umiddelbart muligt at se, at det er søgefirmaet der står bag. Der er ikke noget Google-logo eller designet minder ikke om Googles andre tjenester.

En længere artikel i New York Times ser nærmere på Googles nye fremstød i modebranchen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere