Oprindeligt var det planen, at TV2 News kun skulle være gratis på nettet i december måned. Den plan er nu ændret, så det også de næste to måneder bliver muligt at se, om den nyeste TV2-kanal får brug for helikopteren.
»Vi vil gerne give flere mennesker mulighed for at prøve kanalen, og nettet er en fremragende måde at se nyheder på. Jeg ser selv kanalen oftere på nettet end på tv'et,« siger Per Mikael Jensen til Politiken.dk og tilføjer.
»Nettet er oplagt til at ramme de mennesker, vi ikke kan nå med den traditionelle distributionsform - specielt de danskere, der bor i udlandet«.
Også i landets antenneforeninger har TV2 News været gratis i december. Den prøveperiode er dog slut, og hos mange antenneforeninger skal man nu afgøre på generalforsamlinger rundt om i landet, om kanalen skal fortsætte.
Du kan se TV2 News live på news.tv2.dk