NESA bygger bredbånds-netværk

I løbet af de kommende år vil NESA levere bredbånd til 200.000 husstande i Storkøbenhavn og resten af Sjælland.

Det største danske el-selskab, NESA, planlægger at etablere et nyt bredbåndsnet på Sjælland. I løbet af de kommende ti år skal 200.000 husstande have adgang til bredbåndstjenester gennem "Fibre-To-The-Home" (FTTH) netværket.

Det er planen at der skal lægges tomme rør ned ved siden af elkablerne, så lysleder-kablerne til bredbåndsnettet kan blæses igennem dem, uden at der skal graves i jorden.

»Efter at en storm i 1999 ødelagde mange af vores el-ledninger, besluttede vi at omlægge de eksisterende luftledninger til jordkabler. Ved samtidig at lægge de rør i jorden, som senere skal rumme lyslederkablerne, har vi skabt en unik mulighed for at bygge et ægte bredbåndsnetværk,« siger Lars Lorensen, teknisk direktør i NESA.

El-selskabet forudsiger, at bredbåndsnetværket vil blive udbygget med to kilometer om dagen i løbet af de næste ti år.

NESA fortæller at et pilotprojekt skal gennemføres i et område i Gentofte. Selskabet vil ikke selv tilbyde tjenester på netværket, men har netop indgået en aftale med Dansk Bredbånd, som skal levere bredbåndstjenester til NESA's kunder. Dansk Bredbånd udspringer af det tidligere Bredbandsbolaget Danmark.

»NESA er startet på et unikt og i denne sammenhæng meget stort projekt. I fremtiden kommer vi til at bruge internettet og den digitale transmission til mange flere af livets forskellige gøremål. Der bliver kun ét kabel til både internet, tv og telefoni, og Dansk Bredbånd vil være en førende leverandør af indhold til det fiberoptiske netværk til private husstande,« siger Kim Sonne, adm. direktør i Dansk Bredbånd.

Drift og styring af NESA's nye operatøruafhængige bredbånds-netværk skal håndteres af infrastruktur-selskabet PacketFront. IBM skal fungere som systemintegrator på projektet og bygge ryggraden i netværket baseret på en Cisco-platform.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere