Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Opdatering fra Crowdstrike har ramt Microsofts systemer i hele verden

Læssevis af iPhones til salg her i landet

Apples iPhone lanceres i dag i både Tyskland og Storbritannien, men intet forhindrer dig i at købe din egen iPhone nu og her fra en række danske butikker. Du kan endda købe en med Debitel-abonnement.

Apples iPhone lanceres i dag i Storbritannien og Tyskland, men man kan også bare tage ned i den lokale telebutik og købe sin egen iPhone, for der er stor sandsynlighed for at den ligger på hylden over varer til salg. Der er nemlig en masse butikker og kæder, som allerede sælger iPhones, både med og uden abonnement.

En række læsere beretter, om butikker landet over, både fysiske og netbaserede, hvorfra alle kan købe iPhones. Alle sælger de oplåste iPhones med engelsk sprog. En af vore læsere prøvede en iPhone i en butik i Hørsholm med et TDC SIM-kort og det gik fint.

Telekæden tager dog føretrøjen med sine 100 butikker landet over, for de sælger både en oplåst iPhone uden abonnement til 5900 kroner samt en oplåst iPhone med Debitel Triumf abonnement for 4650 kroner.

Leveringstiden angives til at være en uge, og du får endda yderligere rabat, hvis du indleverer din gamle kameramobil.

Telekædens direktør Klaus Engelbreth siger til ComON, at der er tale om specialimporterede telefoner fra Telekædens europæiske leverandører, som ofte forhandler restpartier fra større handler på det grå marked, altså handel uden om de autoriserede kanaler.

Telekæden giver fuld garanti og reklamationsret, som man skal ifølge den danske købelov. Til gengæld må danskerne betale en noget højere pris for at kunne købe vidundertelefonen i eget land - de 5900 kroner den koster uden abonnement skal ses i forhold til de 390 dollars (cirka 2100 kroner), som telefonen kan købes for i USA.

»Men vi sørger til gengæld for told og moms, og vi må jo også tage os betalt for at kunne levere service på telefonen,« siger Klaus Engelbreth.

Han ønsker ikke at afsløre, hvor mange iPhones Telekæden har solgt siden den stærkt hypede gadget blev sat til salg for ti dage siden. Til ComON oplyser han dog, at Telekæden bestemt ikke regner med at sælge hverken 40.000 eller 20.000 styks - og nok heller ikke 10.000.

»For os er det et rent nicheprodukt,« siger han.

Niche-status er dog ikke nogen helt rammende beskrivelse af telefonens modtagelse i England. Ifølge The Inquirer har hele 4,4 millioner briter udtrykt deres klare intention om at anskaffe sig en iPhone.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere