Det bliver en fattigere jul for en del danskere. Det er den direkte konsekvens af det kaostiske forløb om den digitale tinglysning. Reelt har Domstolsstyrelsen, som tinglysningen hører under, valgt at bruge dette efterår som live testperiode af systemet. Det har kostet mange danskere titusindevis af kroner i mellemfinansiering af lån, der er vokset og vokset i takt med den forsinkede sagsbunke i tinglysningen. Nu kræver de kompensation for deres tab.
"Når problemerne er så omfattende, og har kostet så mange mennesker, så store summer, så kan man forvente, at politikerne indfører en kompensation," siger Henrik Høpner, der er formand for Danske Boligadvokater, til ComON.
En kompensation er den eneste mulighed for at få en form for erstatning.
"Det bliver meget svært at kræve en reel erstatning af Domstolsstyrelsen. Det kræver, at man kan bevise, at tinglysningen bevidst har påført folk et tab, og det bliver trods alt nok svært," siger Henrik Høpner.
Men politikerne går ikke i tanker om at kompensere folks tab.
"Vi har ingen planer om at ændre erstatningsreglerne," siger Venstres retsordfører Kim Andersen til ComON og henviser til Justitsminister Brian Mikkelsen (K). Men Justitsministeren er gået på juleferie.
Sagen begyndte, da ComON, som det første medie, afslørede, at det storstilede digitaliseringsprojekt lemlæster folks privatøkonomi. Efter tinglysningen for nylig meldte ud, at de "indkøringsproblemer som man altid kan forvente ved store it-systemer" fortsætter i mindst et halvt år endnu, har Danske Boligadvokater regnet ud, at det kan koste private borgere en halv milliard kroner.
"Den måde tinglysningen har kørt på er helt uacceptabel," siger retsordfører Kim Andersen.
Han er i første omgang tilfreds med, at justitsminister Brian Mikkelsen (K) nu har bevilget 13 ekstra årsværk til tinglysningen. Forud for digitaliseringen blev der ellers skåret markant ned på mandskabet. Selve ideen med digitaliseringen var nemlig at spare et årligt trecifret millionbeløb på statens lønkonto. De fleste ansatte valgte at gå frivilligt i forbindelse med, at tinglysningen blev flyttet til Hobro. Derfor er det paradoksalt, at den digitale tinglysning har fungeret så elendigt, at udgifterne på statens lønkonto nu stiger. Alligevel tror Kim Andersen stadig på ideen bag tinglysningen.
"Jeg mener stadig, at digitaliseringen er en god ide og vil komme til at fungere på sigt," siger han.
Men det er der intet der tyder på. Retspræsident for tinglysningen Sørup Hansen har tidligere erkendt overfor ComON, at tinglysningen aldrig kommer til at fungere som tænkt, hvis folk ikke underskriver deres boligskøder digitalt. Den digitale signatur er nemlig fundamentet for it-systemet der kostede en halv milliard kroner. Men præmissen holder ikke. Det seneste tal viser, at kun 25 procent af befolkningen har en digital signatur, og kun ganske få af de 25 procent har nogensinde brugt den. Samtidig melder ejendomsmæglere om, at deres kunder foretrækker at lade rådgiveren underskrive skødet, da kunderne stadig er for usikre på computere og teknik til at underskrive millionhandler med en digital signatur. Kim Andersen mener ikke politikerne kunne have sikret millionbevillingen bedre.
"Alle sagkyndige og involverede parter fortalte os, at systemet ville fungere med den digitale signatur. Vi kan kun forholde os til det som sagkundskaben fortæller," siger Kim Andersen.
CSC der står bag systemet, har tidligere oplyst til ComON, at de ikke advarede Domstolsstyrelsen om, at ingen bruger den digitale signatur.
"Det var et krav i kontrakten, at systemet blev baseret på, at borgerne ville bruge den digitale signatur," sagdeFritjof Lind, der har stået for projektet for CSC til ComOn og tilføjede: