Antipiratgruppen selv skyld i fiasko

(Opdateret) Selvom Antipiratgruppen føler sig magtesløs efter den seneste dom, har rettighedshaverne stadig masser af muligheder for at begrænse piratkopiering ad rettens vej, siger en advokat.

Antipiratgruppen har udelukkende fulgt en tvivlsom strategi med at sende trusselsbreve og erstatningskrav til danskere mistænkt for piratkopiering - i stedet for at bruge de muligheder i loven, som netop er skabt til rettighedshavere i musik- og film-industrien. Det siger advokat Per Overbeck, der har været forsvarer i en lang række sager om piratkopiering.

Med den seneste dom mente Antipiratgruppens advokat sig berøvet de reelle muligheder for at rejse erstatningssager mod piratkopister, der blot kan henvise til, at andre kan have haft adgang til deres internetforbindelse.

Dommen betyder dog ikke, at der nu er givet frit salg for danskerne til at fildele beskyttet materiale:

"Men den betyder, at, Antipiratgruppen skal have beviser, når de fører en sag," siger Per Overbeck.

Han peger på retsplejelovens kapitel 57A om fogedsager ved krænkelse af immaterielle rettigheder som en oplagt mulighed for Antipiratgruppen til at samle beviser.

"Vi fik i 2001 en ny tilføjelse til en revision af retsplejeloven, kapitel 57A, som netop kom musik- og film-industrien i møde. De bestemmelser siger, at man kan få en fogedsag, hvis man har mistanke om at der foregår ulovlig piratkopiering eller fildeling af materialer, som man har retten til. Med en fogedsag kan man møde op på den mistænktes bopæl og få beslaglagt computeren, og dermed se, hvad der ligger på harddisken," siger Per Overbeck.

At Antipiratgruppen i stedet for fogedsager har "nøjedes med" at føre erstatningssager, mener han er kritisabelt også set fra en etisk vinkel:

"Når de ikke har gjort det, så har jeg mistanke om, at det er fordi man har fået mange mennesker til at betale på de breve, der er sendt ud. Siden 2003 er der sendt flere tusinde breve ud til mennesker, der ifølge Antipiratgruppen har piratkopieret. Det er jo store beløb, der kræves i erstatning, så hvis bare nogen af dem har betalt, er der kommet meget ind på den konto," siger Per Overbeck.

De to kvinder, der i fredags blev frikendt for piratkopiering i landsretten, havde også modtaget trusselsbreve med krav om erstatninger på tilsammen cirka 100.000 kroner. Men begge erklærede sig uskyldige med henvisning til, at andre kunne have benyttet deres trådløse internetforbindelse til at foretage fildelingen - et argument, som både Byretten og Landsretten anerkendte.

Danskere, der har ladet sig true af Antipiratgruppens erstatningskrav og rent faktisk betalt, vil dog ikke kunne bruge dommen til noget, mener Per Overbeck.

"Hvis man har erkendt sin skyld, så er det løb kørt, " siger han.

Antipiratgruppens advokat Torben Steffensen har sagt til ComON, at man vil se sig nødsaget til at gå til politikerne med problemet - og underforstået bede om en lovændring - med mindre procesbevillingsnævnet giver grønt lys for at den aktuelle sag kan føres videre ved Højesteret - og Højesteret går imod Landsrettens frifindelse.

Fra politisk hold er der i forvejen iværksat et udredningsarbejde, der skal belyse, hvilke praktiske muligheder film- og musik-branchen har for at bekæmpe piratkopiering. Det foregår blandt andet i en arbejdsgruppe nedsat af Kulturministeriet.

Arbejdsgruppen, der blandt andet skal undersøge fordele og ulemper ved den såkaldte franske model, hvor man lukker for piraters internetforbindelse efter princippet "3 strikes and you'r out", har deltagelse af telebranchen samt flere interesseorganisationer fra film- og musik-branchen, mens den almindelige internetbruger kun er repræsenteret gennem Forbrugernævnet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere