Segas beslutning om at forlade spilkonsol-markedet kommer efter et tab på mere end 1,6 mia. kr. i det sidste regnskabsår. Dreamcast har klaret sig meget dårligt overfor Sonys PlayStation i de seneste 18 måneder. Dreamcast var ellers den første spilkonsol med indbygget Internet-adgang, som kom på markedet, men det er ikke lykkes Sega at holde fast i de markedsandele, som firmaet havde i begyndelsen af halvfemserne med Megadrive og 16-bit Megadrive.
Tirsdag efter børsens lukketid i Tokyo kunne Sega så meddele, at hele firmaets konsol- og hardware-division bliver lukket. Firmaet vil i stedet koncentrere sig om at udvikle software til andre konsoller og håndholdte computere som Palm. Sega har netop indgået en aftale om at udvikle spil til PlayStation 2, og flere japanske medier har bragt rygter om, at Sega snart bliver overtaget af Nintendo eller Microsoft.
Senere på året kommer to helt nye spilkonsoller på markedet, Nintendos GameCube, der efterfølger N64, og Microsofts helt nye Xbox.