Du har 28 spionprogrammer på din pc

Hvis du har en gennemsnitlig pc, har du 28 spionprogrammer installeret på din pc, hvoraf nogle kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko.

Internetserviceudbyderen EarthLink har i løbet af årets første kvartal lavet 1.06 millioner scanninger, og derved fundet ud af, at hver pc i gennemsnit har installeret 28 spionprogrammer.

EarthLink beroliger verdens pc-brugere med, at de fleste af programmerne er relativt harmløse, men markerer samtidig at flere af spionprogrammerne udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko.

Earthlink definerer spyware som softwarekoder, der installeres på brugerens computer uden brugerens viden, typisk ved downloadning af diverse programmer fra internettet. Den mest udbredte type er adware-programmer, som overvåger brugerens online-aktiviteter med henblik på forsendelse af internetreklame.

»Det meste spyware er adware-relateret og relativt harmløst. Derimod er det mere foruroligende, at over 300.000 øvrige koder samt trojanske heste blev afsløret. Det viser, hvor alvorlig en trussel programmerne er for at brugerne udsættes for digitale identitetstyverier og systemindbrud,« udtaler Matt Cobb, øverste chef hos EarthLink i en pressemeddelelse vedrørende scanningerne.

Hidtil har spywaren befundet sig i en juridisk gråzone, men i sidste uge meddeltes det, at den amerikanske handelskommission, Federal Trade Commission (FTC) nu har taget første skridt i retning af lovgivning på området ved at indkalde til en høring blandt it-branchens erhvervsledere, jurister og forbrugerorganisationer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere