Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

DR skruer op for DAB

En uventet varm modtagelse af DAB-radioen får DR til at hæve forventningerne til udbredelsen af DAB-radioen, og i løbet af foråret skrues der op for sendestyrken på de nye kanaler.

På trods af modvind i medierne og overskrifter med ordene DAB-radio og fiasko i samme sætning, er det danske salg af de digitale radiomodtagere gået over al forventning.

To en halv gange så mange radioer som DR havde regnet med er blevet sendt fra leverandørerne til radioforhandlerne, som nu kan melde om udsolgt på visse mærker. Målet for udbredelsen af DAB-radio var 10.000 solgte radioer ved udgangen af det forgangne år og 60.000 radioer til nytår 2006. Allerede nu har distributørerne har sendt 25.000 radioer ud til forhandlerne.

»Vores mål er fastsat ud fra væksten i England. Både udviklingen der og diverse beregningsmodeller for vækstkurver siger, at hvis udviklingen fortsætter sådan her, kan vi forvente et højere salg end det, vi først havde regnet med,« siger DR's DAB-kampagneleder Katja Marcuslund og hæver målet til 75.000 radioer.

Danmarks Radio satte i løbet af efteråret 2004 fuld tryk på markedsføringen af de digitale DAB-radioer, men kom i december i modgang, fordi de digitale signaler havde problemer med at trænge igennem tæt bebyggede områder og bygninger af beton eller jern.

Problemet rammer dog kun de seks nyeste kanaler, hvoraf de første gik i luften 1. december og udsendes på et andet sendenet end de øvrige kanaler. Katja Marcuslund forsikrer, at der i løbet af foråret vil blive skruet op for sendestyrken. Allerede i næste uge vil modtagelsen i Københavnsområdet blive forbedret.

»Der har generelt været stor forståelse blandt danskerne for problemerne. Man må tænke på, at det også tog tid at udbrede FM-radio,« siger Katja Marcuslund.

I mellemtiden fortsætter Danmarks Radio kampen for at få danskerne til at tage DAB-radioen til sig. Katja Marcuslund glæder sig over, at også radioforhandlerne efterhånden er begyndt at bakke op om indsatsen.

»Salget har tilsyneladende overrasket forhandlerne, som stille og roligt også begynder at markedsføre radioer. Det er vigtigt, at radioerne kommer frem på hylderne, at der kommer nogle gode tilbud og så videre,« siger Katja Marcuslund til IT-avisen ComON.

70 procent af den danske befolkning kan i dag modtage DAB-radio indendørs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere