Svensk organisation vil lovliggøre al fildeling

Allerede til efteråret kan de første svenske forsøg med afgiftsbaseret lovlig fildeling være i gang. Svensk musikorganisation vil have en fildelingsafgift på bredbånd.

Stim, en svensk organisation for musikere og rettighedshavere, har fremført et opsigtsvækkende forslag, der skal legalisere fildeling af ophavsretsbeskyttede musik-filer. I bund og grund går forslaget ud på, at fildelerne fortsætter med deres virke på samme måde som i dag - til gengæld skal de betale en ekstra afgift på bredbåndsabonnementet.

Ifølge idg.se vil Stim nedsætte en forsøgsgruppe, som skal teste forslaget allerede her til efteråret. Idéen er, at et specielt program på fildelerens computer skal registrere, hvilke sange, der bliver downloadet. Herefter kan man fordele pengene imellem kunstnerne, alt efter hvor populære de er.

Stim ønsker dog, at der skal være en begrænsning på antallet af downloads, så en enkelt bruger ikke henter et utal af sange.

»Meningen er ikke, at man skal kunne downloade flere millioner sange. Det ligger i sagens natur, at der findes en rimelig grænse,« siger Stims vicepræsident Eva Modin til idg.se.

Hun forklarer desuden, at målsætningen er at få alle pladeselskaberne med på idéen, så brugerne ikke skal have besvær med at tjekke, om den ønskede sang er inkluderet i afgiften eller ej.

»Jeg ved ikke, om testen kan gennemføres. Vi forestiller os, at alle rettighedshavere medvirker, så vi får en indikation af, om det her er den rette vej at gå,« siger Modin til idg.se.

På Stims egen hjemmeside fremgår det, at internetudbyderne i hvert fald ser positivt på idéen.

»De fleste internetleverandører, vi har snakket med, har været positive over for forslaget,« lyder det i en pressemeddelelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere