Windows-kildekode måske lækket hos Unix-firma

Efter lækagen af Windows-kildekoden peger sporene mod firmaet Mainsoft, som porterer Windows-programmer til Unix.

Microsoft måtte i sidste uge erkende, at dele af kildekoden til Windows 2000 og Windows NT er sluppet ud på nettet. En foreløbig analyse af koden tyder på, at den stammer fra en Linux-computer hos det amerikanske firma Mainsoft.

Firmaet har siden 1994 haft adgang til Windows-kildekoden for at kunne udvikle programmer, som gør det muligt at køre Windows-applikationer på Unix-platformen. Mainsoft er et af to partnerfirmaer i Microsofts Windows Interface Source Environment (WISE) program.

I en kortfattet kommentar siger Mainsoft, at firmaet samarbejder med Microsoft og myndighederne om at opklare sagen.

De to komprimerede arkiver med kode fra Windows 2000 og Windows NT, som er spredt gennem fildelings-tjenester og IRC-kanaler, indeholder tusindvis af filer med henholdsvis 13,5 millioner og 28 millioner kodelinier.

Sikkerhedseksperter, som har analyseret koden, fortæller at den indeholde talrige skjulte noter og anstødelige bemærkninger, som enten er efterladt af de oprindelige programmører eller indsat af personer, der har manipuleret filerne.

Microsoft forsøger at nedtone betydningen af kodelækket og fremhæver, at 900 virksomheder, myndigheder og universiteter over hele verden allerede har adgang til den fulde Windows-kode. De har dog underskrevet en non disclosure-aftale, som forpligter dem til at hemmeligholde koden.

En international Microsoft-talsmand siger, at kodelækket ikke får nogen betydning for kunderne, fordi koden hverken er komplet eller kan udføres. Men Microsoft har tidligere afvist at offentliggøre dele af Windows-koden med den begrundelse, at det ville gøre det lettere for virus-programmører at finde svagheder i systemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere