Fiberkunder kan tvinges ind i antenneforeninger

Fem borgere i Bredballe skal betale dobbelt for internet og tv efter principiel dom.

Antennetvang favoriserer TDC/YouSee og Stofa, og skaber ulige konkurrencevilkår for elselskabernes fiber-projekt. Det mener Dansk Energi, der her til formiddag har tabt en principiel sag i landsretten.

Dommen i sagen betyder, at husejere godt kan tvinges til medlemskab af lokale antennelaug, blot tilslutningskravet er tinglyst i såkaldte deklarationer i forbindelse med lokalplaner for området.

Sagen i Vestre Landsret var oprindeligt anlagt af fem borgere i Vejle-forstaden Bredballe. De ønskede ikke at få internet og tv leveret af Stofa gennem Bredballe Antennelaug, men ville hellere have fiber-forbindelse leveret gennem Waoo.

For at slippe for at betale dobbelt for internet og tv startede de fem med hjælp fra elselskabernes interesseorganisation Dansk Energi en retssag mod Vejle Kommune.

Den sag har de nu tabt. Tinglysningen i lokalplanen er ikke til at løse sig fra, - den skal bare efterleves, lyder det fra Vestre Landsret. 
Sagen betyder dog ikke nødvendigvis, at danske grundejere i al evighed vil være stavsnbundet til lokale antennelaug.

Et lovforslag er på vej i Folketinget som udløber af medieforliget fra sidste år. Forslaget ventes vedtaget og vil ændre planloven, så den ikke længere omfatter tilslutningspligt til fællesantenneanlæg.

Den kommende lov vil ifølge Ritzau ikke ændre på allerede eksisterende lokalplaner med tinglyste deklarationer om tilslutningspligt.

Dansk Energi, der har ført sagen for de fem Bredballe-borgere, har tidligere sagt, at tilslutningspligten er forældet.

”De påberåber sig deklarationer om medlemspligt til fællesantenne udstedt i begyndelsen af 70'erne, altså for snart 40 år siden, hvor der alene blev distribueret analogt radio og tv. Det virker totalt forældet at kommunen skal bestemme hvilken teknologi og leverandør borgerne skal have på tv anno 2010,” sagde Christian Berg fra Dansk Energi tidligere til ComON.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere