Microsoft: It-sikkerheden er blevet bedre

Microsoft har gjort store fremskridt i sine bestræbelser på at styrke sikkerheden. Det fortæller Bill Gates i en e-mail til kunderne.

I en e-mail til Microsofts kunder forsikrer Bill Gates, at der er gjort store fremskridt i bestræbelserne på at øge sikkerheden i firmaets produkter. I 2002 indledte Microsoft en projekt under overskriften »Trustworthy Computing«, som blandt andet skulle reducere antallet af sikkerhedshuller.

»Når man tager hensyn til menneskets natur, det skiftende trusselsbillede og det stigende antal opkoblede computere vil det aldrig være muligt at reducere antallet af sikkerhedshuller til nul. Men vi bruger en stor del af vores forskningsbudget på at forbedre sikkerheden,« skriver Bill Gates.

Han henviser til, at der kun er frigivet ni kritiske eller vigtige sikkerheds-opdateringer til server-styresystemet Windows Server 2003 i de første 320 dage efter lanceringen, mens der blev udsendt 40 opdateringer til forgængeren Windows 2000 Server i samme tidsrum efter frigivelsen.

Microsoft forsker i »aktive beskyttelses-teknologier«, som skal gøre computeren i stand til at reagere mere intelligent på sikkerhedstrusler, ifølge Gates. En bærbar computer kan f.eks. skifte til mere restriktive sikkerheds-indstillinger, når den flyttes fra arbejdspladsen til hjemmet.

På tegnebrættet er også nye teknologier til fjerndiagnose af virus og nye systemer til adgangskontrol, som bygger på chipkort og biometri.

Den næste version af Microsofts Software Update Services (SUS), som er blevet omdøbt til Windows Update Services, skal sammen med System Management Server 2003 gøre det lettere at distribuere sikkerhedsopdateringer til computere hos virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere