Palm på banen igen med ny platform og ny supertelefon

Et nyt operativsystem og ny iPhone-agtig hardware skabte begejstring, da Palm i går aftes vente tilbage på scenen. Den nye supertelefon "Pre" sendte Palms aktier i vejret med raketfart.

(opdateret) Palm er på banen igen efter at i flere år at have henslæbt en stille tilværelse udenfor rampelyset. Den længe ventede fornyelse af tidligere tiders PDA-ikoner blev lanceret i går aftes på CES i Las Vegas.

Her kunne Palm fremvise et funklende nyt operativsystem, WebOS, samt en veldesignet smartphone, Pre, der tilsammen skabte begejstring blandt de ellers hårdt prøvede teknologi-journalister.

"Brugerinterfacet er fantastik godt tænkt igennem og fint fungerende. Animationer og åbning og lukning af applikationer sker med en elegance og simplicitet, som vi sjælden oplever på noget apparat. Brugerinterfacet udkonkurrerer på flere niveauer de fleste af konkurrenterne - det er formentlig en hel del mere revolutionerende end iPhones," siger eksempelvis den udsendte medarbejder fra Engadget om Palms nye håb.

Blandt Pre's stjerne-features er multitasking og den medfølgende trådløse oplader.

Telefonen vil i første omgang blive tilbudt amerikanerne gennem teleselskabet Sprint, mens resten af verden ifølge de foreløbige udmeldinger får den af se senere i år.

Palms nye operativsystem er baseret på Linux. Det tilbyder multitasking, cut and paste (som anvendes ved at holde tommelfingeren på et særligt område kaldet "gesture bar" lige under selve den berøringsfølsomme skærm, mens man med en anden finger henter den ønskede tekst).

Palm Pre's internetbrowser er baseret på Webkit-motoren, og den fungerer ifølge Engadget hurtigere end browserne hos konkurenterne.

Palm Pre vil kunne udbygges med applikationer solgt i en app-store og et SDK (Software Development Kit) vil blive gjort tilgængeligt snarest.

Palm Pre får 8 Gb hukommelse, GPS, Wi-Fi, 3G og en 3.1 tommer stor skærm samt slide-out keyboard.

Palms topchef Ed Colligan forklarede ved præsentationen, at den bagvedliggende tankegang for det nye operativsystem ikke så meget har handlet om opkobling til en pc, men mere om kontakten til "the Cloud".

Navnlig på det amerikanske marked var Palms Treo-PDA'er tidligere synonyme med en smartphones til forretningsmanden, men siden er Palm blevet ladt langt bagud af dansen, mens kunderne har kastet sig over iPhones og Blackberrys.

Lanceringen af Pre fik Palms aktier til at stige med raketfart, beretter flere medier.

Se billeder og læs mere hos Palm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering