Mere end et år fik TDC Play markedet for sig selv. Men for kort tid siden præsenterede Telia en lignende tjeneste, hvor der også mulighed for at købe sig billigt adgang til en større samling musiknumre.
Men er Telias Fri Musik, noget der er værd at bruge tid og penge på?
Det kan man få et bedre indtryk af ved at læse anmeldelsen hos Mobil.nu. ComONs søstersite har lavet en længere gennemgang af tjenesten, der både kan bruges via mobil og computer.
For eksempel hænger Telias Fri Musik ikke nødvendigvis sammen med et abonnement hos Telia, men man finder hurtigt ud af, at det bedst kan betale sig at blive mobilkunde hos Telia, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at gøre musikken mobil.
Til gengæld mener anmelderen, at musikudvalget er ganske stort.
Læs hele anmeldelsen hos ComONs søstersite Mobil.nu, der både har kigget på tjenesten via nettet og mobilen.