Artikel top billede

Ny internet-platform for digital underholdning

Nu skal der etableres en ny streaming-platform under navnet UltraViolet.

En bred alliance af elektronikfirmaer og filmselskaber er gået sammen om at etablere en ny platform for digital underholdning. Ideen med UltraViolet er, at man kun skal købe en film én gang og herefter kan afspille den på alle slags apparater ligegyldig hvor man befinder sig.

De fleste af de store spillere som Sony, Philips, Samsung og Panasonic er med i alliancen, men to af de vigtigste, Apple og Disney, mangler dog.

Hjertet i UltraViolet er et kontosystem, hvor den enkelte husholdning kan oprette en konto for op til seks brugere, som så får adgang til film, tv-udsendelser og andet indhold fra de udbydere som understøtter systemet.

Den enkelte bruger kan registrere op til 12 forskellige hardware-enheder, der så kan bruges til at hente og dele UltraViolet-indhold.

Det bliver blandt andet muligt at streame UltraViolet-film til smartphones, tavlecomputere, fjernsyn, settop-bokse og enhver internetopkoblet computer.

Videoerne skal gemmes i et nyt universelt filformat, der kaldes CFF (Common File Format). Dette format kan bruges med forskellige DRM-systemer.

Filmene ligger altså gemt på en central server på nettet og streames så over nettet til afspilningsenheden – så en hurtig netforbindelse må være et krav.

UltraViolet skulle være klar i midten af 2011 – først i USA og senere i Canada og Storbritannien. Men de første fjernsyn som har teknologien indbygget kommer muligvis først til næste år.

Projektet er det hidtil mest ambitiøse forsøg på at skabe en ny platform for digital underholdning. I USA falder salget af dvd-film og det skyldes ikke mindst internet-tjenester som Netflix, der også er med i UltraViolet-alliancen.

Apple har etableret sin egen distributionsplatform gennem iTunes og sælger også Apple TV-bokse, som streamer film og musik direkte til fjernsynet. Så det er nok ikke tilfældigt, at Apple ikke er med i alliancen. Apple-chef Steve Jobs er storaktionær i Disney, og det forklarer måske hvorfor dette selskab heller ikke er med.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis