Digital signatur en pengemaskine for TDC

Det kan være en ren pengemaskine, Videnskabsministeriet har foræret til TDC. Teleselskabet kan forvente et trecifret millionbeløb i årlige indtægter på den digitale signatur. Og det er virksomhederne som skal betale.

Ikke alene får TDC 40 millioner kroner for at levere en digital signatur til danskerne. Telegiganten har samtidig udsigt til en årlig indtægt i millionklassen, indtjent på gebyrer som betales af de private virksomheder der ønsker at benytte signaturen.

Den digitale signatur, som Videnskabsministeriet har besluttet sig for at købe hos TDC, skal være gratis for offentlige virksomheder og private brugere. De private virksomheder kan også benytte den digitale signatur gratis i kommunikationen med det offentlige, men kommunikeres der med private brugere, skal virksomheden betale et gebyr til TDC. Det vil blandt andet være tilfældet, hvis den digitale signatur benyttes til e-handel, forsikringssager, bankforretninger ell. lign.

Gebyret, der skal betales, er endnu ikke fastlagt, men med de forventede 1,3 millioner brugere af digital signatur om fire år, forventes TDCs indtægt at blive på mellem 100 og 500 millioner kroner - hvert år.

Regningen til virksomhederne vækker bekymring hos Dansk Handel & Service.

»Vi er bekymret for, at der opstår et monopol, som TDC kan udnytte. Det skal være gennemskueligt, hvad TDC tjener på at drive den digitale signatur, så selskabet ikke får en urimelig fortjeneste,« udtalte Markus Bjørn Kraft, udviklingschef i Dansk Handel & Service, til Jyllands-Posten i forbindelse med lanceringen.

Hos Dansk Industri har man et mere afslappet forhold til gebyret. Men her kan man også se frem til en lille forbedring i medlemsindtægterne, da medlemmerne betaler kontingent efter indtægt. TDC er i forvejen et af de største medlemmer hos ITEK.

»Så længe prisen er fair, og TDC får sine omkostninger dækket samt en lille fortjeneste, er det helt rimeligt,« siger John Sarborg, chefkonsulent i ITEK under Dansk Industri, til Jyllands-Posten.

Ifølge chefkonsulent i Videnskabsministeriet, Palle H. Sørensen, har ministeriet givet TDC frie hænder til selv at fastlægge gebyret. Ministeriet har haft fokus på en gratis digital signatur til det offentlige og til privatpersoner, og vil ikke blande sig i vilkårene for de private virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer