Microsoft får den 29. september overrakt en Emmy af det amerikanske tv-akademi, National Academy of Television Arts and Sciences, for deres onlinetjeneste til konsollen Xbox. Det skriver newz.dk.
Microsoft modtager den prestigefyldte Emmy-pris i kategorien "Outstanding Achievement in Technology and Advanced New Media."
Onlinetjenesten Xbox-live har i dag to millioner abonnenter, og når den kommende Xbox 360 lanceres til november, vil Xbox-live ganske sikkert blive opgraderet til en mere avanceret udgave, som kan tiltrække endnu flere brugere.