Lægemiddel-styrelsen opruster på IT-fronten

Lægemiddelstyrelsen har netop underskrevet en treårig outsourcing-kontrakt med Getronics efter et offentligt EU-udbud. Aftalen indebærer overvågning og drift af Lægemiddelstyrelsens IT-infrastruktur og hardwareservice på det meste af udstyret. Aftalen føjer sig ind i rækken af facility management aftaler, som Getronics det sidste par år har indgået med mange store danske virksomheder.


- Kvalitet er så utrolig vigtigt. Det er Lægemiddelstyrelsens opgave at godkende markedsføringen af effektive og sikre lægemidler og at overvåge salg af lægemidler og medicinsk udstyr. Arbejdet er baseret på gældende lovgivning om lægemidler, apoteker, offentlig sygesikring og medicinsk udstyr samt på høj faglig og videnskabelig kompetence. Disse opgaver skal udføres hurtigt og grundigt og derfor er det vigtigt at alle teknologiske muligheder udnyttes, siger Lægemiddelstyrelsens IT-chef Lars Kristian Larsen.


Lægemiddelstyrelsens ledelse har valgt at outsource IT-infrastrukturen af strategiske grunde. - IT er blevet en produktionsfaktor, som er afgørende for styrelsens virke. Hvis informationsteknologien ikke er fuldstændig på plads, kan arbejdet ikke udføres. Lægemiddelstyrelsens arbejde har hårde deadlines i forhold til både nationale og internationale aftaler. Vi må sikre høj kvalitet i de forskellige godkendelses- og kontrolopgaver af lægemidler, og høj IT oppetid er derfor et vigtigt element i kontrakten, siger Lægemiddelstyrelsens direktør Bo Lumholtz.


IT er ikke en kerneopgave for Lægemiddelstyrelsen. Det er derimod godkendelse og kontrol af lægemidler i Danmark. Ledelsen har derfor vurderet, at valget efterhånden stod mellem at opbygge en stor IT-afdeling, der har alle kompetencerne, eller at outsource opgaven.


Salgsdirektør Kim Lyster fra Getronics konstaterer, at det typisk er virksomheder med mellemstore IT installationer, der står i dette dilemma. - Løsningen er selektiv outsourcing, hvor vi går ind og supplerer IT-afdelingens egne kompetencer. Vores dybere teknologiske viden sørger for en stabil drift, så virksomheden kan koncentrere sig om udviklingsopgaverne, siger han.


- Lægemiddelstyrelsen har en lang række tjenesteydelser til lægemiddelindustri og apoteker, som man modtager gebyrer for. Det indebærer, at vi skal levere den rette ydelse i rette kvalitet og til rette tid. Gensidig anerkendelse af markedsføringstilladelser for lægemiddelprodukter indenfor EU, betyder, at vi har en intensiv international elektronisk kommunikation. IT-infrastrukturen betyder langt mere end blot kontorautomatisering til medarbejderne. Det drejer sig om at kunne opfylde en lang række krav fra Lægemiddelstyrelsens specialiserede medarbejdere, og det vil vi blandt andet sikre med denne aftale, konstaterer Lars Kristian Larsen.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    EG Danmark A/S
    Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

    Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

    05. februar 2025 | Læs mere


    Sådan automatiserer du med Copilot

    Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

    06. februar 2025 | Læs mere


    Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

    Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

    25. februar 2025 | Læs mere






    White paper
    Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur