År 2000 nærmer sig, og vi er for længst begyndt nedtællingen til årtusindskiftet. Med nedtællingen nærmer vi os også skæringsdatoen for det såkaldte år 2000 problem. Der arbejdes på højtryk mange steder for at teste og sikre soft- og hardware. Hvordan står det så til i Danmark med forberedelserne til årtusindskiftet? Hvad kan der ske, hvis der opstår alvorlige svigt som følge af år 2000 problemet?
Torsdag i sidste uge blev der afholdt et seminar om "År 2000 beredskab" indkaldt af Beredskabsgruppen, der er nedsat af år 2000 Forum under Forskningsministeriet.
Mai Buch, der er formand for år 2000 Forum, indledte med en formaning til alle om at de skal sørge for at få løst år 2000 problemet, og også forberede sig på at det måske ikke nødvendigvis er helt løst alligevel og lægge nogle planer for hvad man i givet fald vil gøre.
Hendes udmelding var at der vil komme fejl, men at der kun vil opstå afgrænsede, lokale udfald. Vi skal dog forberede os på de kritiske områder og sørge for at etablere et beredskab i de enkelte kommuner og amter, samt et nationalt beredskab hvis der - mod forventning - skulle opstå en egentlig krisesituation. Mai Buch påpegede også væsentligheden af at informere befolkningen og få en saglig debat, men opfordrede til at undgå skræmmebilleder.
Mulige skræmmebilleder havde næste oplægsholder på seminaret dog med i rigeligt mål. Det var mulige scenarier for, hvad der kunne ske og ikke forventede scenarier, påpegede Steffen Strip fra PLS Consult. Derpå præsenterede han resultaterne af et såkaldt værksted afholdt d. 1.-2. februar i år med 12 deltagere med forskellig baggrund.
Opgaven havde været at bidrage med et realistisk billede af behovet for kravene til et beredskab omkring overgangen til år 2000. Her var alle muligheder medtaget lige fra strømsvigt, manglende telekommunikation til i den ganske alvorlige ende - men dog udenfor selve scenarierne - risikoen for flystyrt og uheld på atomkraftværker.
Hvis og hvis ...
Op til seminaret er der også blevet udgivet en del rapporter, hvori man forsøger at kortlægge eventuelle problemer, deres omfang og hvad der kan gøres for at eliminere eller mindske de eventuelle konsekvenser, hvis ikke alle år 2000 problemer er løst inden årtusindskiftet.
I rapporterne fokuserer man på en række væsentlige områder såsom tele, el, vand, gas, fjernvarme, transport og sundhed. Der er tale om foreløbige statusrapporter, der i høj grad lægger vægten på forventninger. Men det er ikke muligt at give et egentlig billede af problemernes omfang og eventuelle konsekvenser, selv om man forsøger.
Når man læser rapporterne igennem, er tydeligste nemlig de mange hvis'er. Rapporterne er udarbejdet på baggrund af de enkelte sektorers besvarelser på spørgeskemaer, og mange af svarene er et udtryk for forventninger og leverandørers forsikringer og garantier snarere end deciderede tests og afprøvninger af materiel. Der mangler altså stadig en mere håndfast vished om og dokumentation af at problemerne er løst og beredskabet er på plads.
To områder er helt centrale; el og telekommunikation. Disse to områder er væsentlige i sig selv, men er også samtidig basis for mange andre funktioner, og er derfor nogle af de mest kritiske led i kæden. Fungerer de ikke, opstår der for alvor problemer.
Derudover er de fleste institutioner og virksomheder afhængige af hinandens tests og forsikringer om år 2000-parathed. Mange virksomheder og institutioner er desuden afhængige af andre brancher, der står for vand, el, gas, telekommunikation m.m.
En af de kritiske faktorer er tiden. En stor del af sektorerne angiver, at de forventer at være færdige med at gennemgå og teste udstyr omkring slutningen af første halvår 1999. Andre dog først i sidste kvartal af 1999. Så må vi bare håbe, at de når det.
Nogle af sektorerne har meget komplekse systemer, der er meget datofølsomme, og her vil et svigt i et enkelt program eller et enkelt stykke hardware kunne bringe hele systemer i knæ. Ingen kæde er stærkere end det svageste led.
Hvad sker der år 2000?
Man er begyndt at forberede sig på, hvordan man skal håndtere konsekvenserne af eventuelle problemer som følge af år 2000 problemet. Til det formål har man nedsat en særlig arbejdsgruppe - beredskabsgruppen - der skal "bidrage til de samlede overvejelser vedrørende samfundets beredskab som følge af hændelser forårsaget af skiftet til år 2000".
Beredskabsgruppen har fokuseret på nøgleområder såsom: sundhed, trafik, tele, og forsyning af el, gas, varme og vand.
Der er fokus på to typer af beredskab:
1. Dels et afhjælpende beredskab, der retter sig mod nødforanstaltninger, herunder prioriteringer i en situation med ustabile forsyninger
2. Dels et teknologisk beredskab der skal sikre, at opståede fejl og driftsforstyrrelser bringes i orden.
År 2000 Forum har taget initiativ til en beredskabsøvelse i en kommune; her har Næstved kommune stillet sig til rådighed, og Beredskabstyrelsen tilrettelægger øvelsen i samarbejde med kommunen. De erfaringer der indhentes her, vil så danne baggrund for de videre overvejelser omkring og arbejdet med et landsdækkende beredskab i forbindelse med år 2000 problematikken. Den er planlagt til at løbe af stablen d. 2. juni i år.
Man vil også arrangere en række regionale temadage, som skal fokusere på samordning
og prioritering af regionale ressourcer.
Men man er stadig i kortlægnings-, afklarings- og planlægningsfasen, så spørgsmålet er om man kan nå det hele inden klokken falder i slag for det nye årtusinde.
Befolkningen
Selve år 2000-problemet, afdækningen og løsningen af det er én ting. En helt anden er befolkningens reaktion. Uanset år 2000-problemets egentlige omfang og de umiddelbart afledte konsekvenser af det, så drejer en stor del af overvejelserne og bekymringerne sig om menneskers reaktion på problemet.
Konklusionen på baggrund af de udgivne rapporter og seminaret er klassisk og kan bedst beskrives med det gamle Storm P.-citat: "Det er svært at spå, især om fremtiden". Men der gøres et godt forsøg.
