Internet er en succeshistorie. Ingen tvivl om det. Internet har skabt millionærer og milliardærer, og Nettet har gået sin sejrsgang over det meste af kloden, Danmark selvfølgelig ikke undtaget. Men Internet er også hype - en gigantisk markedsføringsmaskine, der drives af store virksomheder som forsøger at spinde guld på Internet-bølgen.
Aldrig har udviklingen været hurtigere, og aldrig har nye ideer haft mulighed for at opstå, blomstre og forsvinde igen på kortere tid end det er tilfældet i dag. I denne artikel har vi udvalgt ti ideer, projekter eller teknologier, der alle har det til fælles, at de har fået stor opmærksomhed og skabt store forventninger - som i sidste ende ikke er indfriet.
E-handel i Danmark
Med risiko for at gentage noget, som alle ved, så må det digitale indkøb i Danmark betegnes som lidt af et flop. I nærværende skal det ikke konstateres, om det er forbrugerne, som mangler den samme postordre-mentalitet som findes i andre lande, eller butikkerne, der har været for langsomme til at fylde de elektroniske hylder med ægte varer. Det skal dog nævnes, at branchen havde store forventninger til Dankortets introduktion som Internet-betalingsmiddel - nu skulle familien Danmark ud at handle på Nettet.
Fra april i år kunne Dankortet bruges som betalingsmiddel, men boomet i den danske nethandel er udeblevet. Fra den 9. april til den 7. december har PBS registreret 21.454 Dankort-transaktioner og 50.503 Visa/Dankort-transaktioner på det danske Internet. Der er tegnet aftaler med godt 600 forretninger. Det betyder, at hver dansk Internet-forretning i gennemsnit har modtaget 118 Visa- eller Dankort-betalinger fra april til december.
En ny undersøgelse fra FDIH og Boston Consulting Group bekræfter, at Danmark ligger i bunden med 11 pct. af den digitale omsætning i Norden, og halter over et år bagefter USA.
Java
Programmeringssproget, der startede med den lidt kedelige titel "Oak", skulle forandre verden, bryde Microsoft's monopol og flytte programmerne fra den lokale pc til Nettet. De små Java-applets var symbolet på en ny verdensorden, hvor Bill Gates ikke længere tronede over cyberspace med Windows og Office, men måtte se sig henvist til en nicherolle som producent af noget så forældet som operativsystemer og kontorpakker. Sun erklærede krig mod de fede, funktionsmættede Office-programmer, der kvæler brugeren i deres overflødighedshorn af ligegyldige valgmuligheder.
Men helt sådan gik det nu ikke. Løftet om ægte platformsuafhængighed, der er helt central for Java-sproget, fik et par ridser, da Microsoft forsøgte at udvikle sin egen udgave af Java. Et andet svagt punkt ligger i selve konceptet - hvis programmer skal afvikles på alle platforme, fra Mac og Linux til Windows, så kan koden ikke optimeres til det enkelte system - og hastigheden lider.
Java er tungt at danse med, og meget få snakker i dag om Java på klient-siden, altså hos brugeren, selvom alle browsere har indbygget understøttelse for sproget. Kun de færreste websteder anvender Java-applets. Men Java har måske en lys fremtid på server-siden - knap så synlig for slutbrugeren.
Senest har Sun opgivet alle forsøg på at få Java godkendt som officiel standard.
Kunstig intelligens
Det er måske synd at bruge ordet flop om en teknologi, som aldrig har eksisteret, men den enorme hype der hersker omkring KI eller kunstig intelligens fortjener alligevel en fornem placering i selskab med andre floppede ideer. Ikke sådan at forstå, at KI aldrig bliver realitet. Det er svært at spå, særlig om fremtiden, og ingen kan sige, om det på et tidspunkt lykkedes at vække en computer til live. Men hvis man skal tro firmaer som Computer Associates så er KI allerede realitet. Intelligente, digitale agenter svirrer rundt på Internet, de såkaldte ekspert-systemer suger viden til sig og træffer beslutninger bedre end menneskelige eksperter. Sony har endda lanceret en robot-hund, der erstatter kæledyret og råder over - ja, rigtig gættet, intelligens.
I mere end 25 år har den tænkende computer været lige rundt om hjørnet, og med Deep Blue's sejr over skakstormester Kasparov for to år siden, mente mange, at nu var timen kommet; grå firkantede kasser marcherer ned fra skrivebordet og overtager verdensherredømmet. Lad os derfor konstantere; KI er stadig ikke andet end en fjern drøm, og ingen computer, ej heller verdens kraftigste supercomputer, der i øvrigt ikke anvendes til at træne kunstig intelligens, men til at simulere atombomber (hvilket måske fortæller en hel del om menneskeheden), er ikke mere intelligent end en treårig. KI - som ide - er og har altid været et flop.
Lukkede online-tjenester
Hvis vi skal optælle navnene på alle de online-tjenester, der enten har måttet dreje nøglen om eller genopfinde sig selv som Internet-udbyder, så bliver dette en meget lang artikel. Lad os derfor nøjes med at nævne et par navne; AOL, Compuserve, Prodigy, Microsoft Network, Diatel. Ja, hvem husker Diatel, Tele Danmarks forkromede online-tjeneste, der skulle lære det danske folk at hente oplysninger af elektronisk vej? Diatel-brugere kunne ikke gå på Nettet - dog var det muligt at sende og modtage e-mail - men prisen var heftig; 148 kr. i oprettelse, 45 kr. pr. måned og 92 øre pr. minut. Plus almindelig telefontakst.
Hos Diatel kunne man søge i en nummerdatabase, hente madopskrifter og læse i den Blå Avis. Men alle tjenester kostede ekstra, og det blev hurtig en dyr fornøjelse. Ikke overraskende tog Nettet hurtigt livet af lukkede tjenester som Diatel. Den amerikanske online-tjeneste AOL klarede at følge med udviklingen og er i dag verdens største Internet-udbyder, mens CompuServe var for langsom og blev slugt af AOL. Prodigy er døende, og Microsoft Network er i dag kun en samling websites på Internet.
De mange online-tjenester var som små fyrstedømmer, hver med deres eget sprog, deres egne regler og adgangsprogrammer, men deres tid er endegyldigt forbi.
Mozilla
Den 23. januar 1998 huskes for to overraskende meldinger, der begge kom fra Netscape; som det første, ville browseren Netscape Communicator fremover være gratis for alle, og som det andet, kunne alle interesserede programmører gratis hente kildeteksten, altså den opskrift, som ligger bag programmet. En intern gruppe i Netscape, Mozilla.org, skulle fremover overvåge udviklingsarbejdet og samle trådene, både fra firmaets egne programmører og de mange frivillige, der kunne melde sig over Nettet. Netscape Communicator blev "open source", ligesom Linux - foræret som en gave til Internet-samfundet. Tusindvis af programmører kunne nu kaste sig over at videreudvikle browseren, og Netscape skulle på ingen tid kunne overhale Microsoft, der stadig holdt kildeteksten til Internet Explorer tæt ind til kroppen.
I dag ser situationen lidt anderledes ud. Den aktuelle version af Internet Explorer hedder 5.0, og Microsoft har en betaversion 5.5 på trapperne. Netscape Communicator 5.0, som skulle være udsendt sidste sommer, kommer tidligst i foråret år 2000. Måske senere. Netscape har mistet store markedsandele til Microsoft på browser-markedet, og den ukronede browser-konge må i dag se sig henvist til en andenplads i et marked, hvis værdi er faldet fra flere hundrede millioner dollars til nul.
Forvirringen bliver ikke mindre af, at den næste version af Netscape's browser-pakke kommer i hele to udgaver; en Mozilla-release, som er helt open-source, og Netscape's egen Communicator-release, som sandsynligvis vil indeholde udokumenterede ændringer. Den første beta-version kommer - måske - om et par måneder.
NC
Pc'en er død - længe leve NC'en! Sådan lød kampråbet fra Oracle's Larry Ellison og andre modstandere af Wintel-monopolet, som den frygtede alliance mellem Microsoft og Intel ofte kaldes. Hvor længe kan pc-skruen drejes, spurgte mange. Det lignede en sammensværgelse; Intel kunne hver 18. måned fordoble processor-hastigheden og berige alverdens pc-brugere med stadig større regnekraft, Microsoft præsenterede nye og langsommere programmer, der slugte regnekraften, og så startede skruen forfra. Nu skulle det være slut - NC'en, også kaldet netværkscomputeren eller den tynde klient, var fri for både Intel- og Microsoft-produkter.
Ingen hurtig processor, ingen harddisk, ej heller diskettedrev, men med et Internet-forbindelse - alle programmer trækkes fra Nettet. Alle dokumenter, filer, alt lagres på en server, der styres fra central hånd. NC'en kunne ikke overbevise Internet-samfundet - båndbredden rækker slet ikke til at hente programmer, når man har brug for dem - og spydspidsen blev i stedet vendt mod virksomheder.
Det er jo en kendt sag, at mange IT-ansvarlige bliver drevet på randen til nervesammenbrud, når hver pc-udstyret medarbejder konfigurerer sin egen maskine, installerer sine ynglingsprogrammer og piller ved systemindstillingerne, blot for at styrte ned i firmaets IT-afdeling og råbe om hjælp, når pc'en så ikke svarer længere. Med NC'en kan den enkelte medarbejder ikke ændre sin konfiguration eller installere programmer, og skulle der alligevel opstå problemer, kan de løses på den centrale server i virksomheden.
Oracle, Sun og andre tilhængere af NC'en glemte dog en lille detalje - friheden. Ingen pc-brugere ønsker at få frataget deres personlige maskine, der er tunet og personaliseret med skrivebords-baggrunden fra den seneste Star Wars-film, og få den erstattet med en dum terminal, idiot-sikker, men temmelig kedelig. NC'en floppede og led en stille død.
Nettets død
Da damplokomotivet blev opfundet troede mange, at den menneskelige hjerne ikke kunne klare at bevæge sig så hurtigt. Nye teknologier bliver ofte ledsaget af dystre profetier om deres mulige fatale konsekvenser. Det samme gælder for Internet. Indtil for få år siden mente mange, at Nettet slet ikke kunne klare den voldsomme belastning, som var konsekvensen, når millioner og atter millioner af brugere fra hele verden pludselig tumlede sig online.
Den amerikanske IT-guru og milliardær Bob Metcalfe spåede i et interview med undertegnede, at Nettet ville bryde sammen. Nettet var blevet så stort og komplekst, at det kun var et spørgsmål om tid, før hele korthuset væltede. I den forbindelse skal man huske, at Nettet jo ikke var skabt til at blive et globalt massemedie - i 60'erne og 70'erne var det kun forskere og militærfolk, der havde adgang til Nettet, og ingen drømte om at det skulle ændre sig så radikalt som det er tilfældet.
Men profetierne om Nettets sammenbrud holdt ikke - i dag tumler flere hundrede millioner mennesker sig online, og trods spidsbelastninger som Pathfinder-landingen og Lewinsky-rapporten er det globale netværk endnu ikke brudt sammen.
Push
Ikke skubbe! Sådan sagde mange, da de havde stiftet bekendtskab med den hæderkronede Push-teknologi. Ingen andre Internet-teknologier har nogensinde skabt så meget hype som Push, og floppet så fælt. Push var en helt ny måde at tænke på, informationernes frigørelse fra de geografiske bånd, fremtidens mediedistribution, Gutenberg's død. Det amerikanske kultblad Wired brugte et helt nummer på at hylde Push. Firmaer som Pointcast, der havde udviklet et program, der automatisk modtog nyheder over Internet, blev spået en glorværdig fremtid. På kort tid opstod hundredvis af firmaer, fortrinvis i Silicon Valley, der beskæftigede sig med denne teknologi, eksempelvis Marimba, grundlagt af udviklerne bag Java-sproget.
Push betød kort fortalt, at informationerne blev skubbet ned i halsen på dig. Aldrig mere skulle man lide den smerte at surfe på Nettet og hente sine informationer selv - man skulle blot fortælle programmet, hvad ens interesser var, og de passende nyheder ville komme trillende i en lind strøm fra Nettet. Frisk til morgenkaffen har push-agenten hentet de seneste nyheder og fremviser dem i læsevenlig form på skærmen. Selv Microsoft hoppede med på bølgen med de såkaldte "Active Channels", en knapbjælke i Internet Explorer, hvor Internet-portaler kunne tilbyde indholdskanaler, der automatisk holdt sig selv opdaterede med det seneste indhold.
At Push floppede så fælt, som det var tilfældet - Pointcast sagde nej til købstilbud på en halv milliard dollars, men blev til sidst solgt for små 10 mio. dollars - skyldes ikke teknologien. Ligesom ved NC'en glemte opfinderne at tænke på den menneskelige faktor. Push betød mindre magt til brugeren, der måtte se sig tvangsindlagt til at modtage nyheder og reklamer i en uendelig strøm. Man kunne ikke sætte hastigheden ned, hvis man ikke kunne følge med, og trafikmængden var gigantisk - Push skulle mindske netbelastningen, men resultatet var det modsatte. Kun meget få brugere kunne finde sig til rette med tanken om at installere programmer, der selvstændig ringede op til Nettet midt om natten og sugede data. Pc'en fik sit eget skræmmende liv, hvor de uanede eskapader senest kunne aflæses på den næste telefonregning.
I dag er Push nærmest et fy-ord, der bærer vidnesbyrd om IT-branchens evne til at begejstres over selv de mest nytteløse ideer.
Saxo
Hvem der tror, at Nettet er motoren i udviklingen mod det papirløse samfund, behøver blot kigge på den amerikanske netboghandel Amazon.com - den største succeshistorie, som Nettet nogensinde har produceret. Internet-butikken Saxo skulle matche denne succes på dansk jord. I maj åbnede boghandlen med 80.000 bøger og bred opbakning i den danske bogbranche, som det hed sig dengang. Bag Saxo står Gyldendal og Munksgaard. Saxo ville ikke kun sælge bøger, men også servicere den danske befolkning med en gigantisk vidensdatabase, som kunne bruges inden et besøg i den lokale boghandel eller biblioteket.
Det er muligt, at Saxo fungerer som inspiration for mange, inden de tager turen ned på biblioteket. Men Saxo kan ikke sælge bøger. Efter et halvt år har Gyldendal måttet erkende, at det eneste som Saxo kan producere er et millionunderskud. Man er tæt på et frasalg, fortalte forlagsdirektøren i slutningen af november til Jyllands-Posten.
Et vaskeægte dansk Internet-flop.
SET
Det er farligt at handle på Internet. Det indtryk kunne man få, hvis man fulgte diskussionen mellem PBS og Dansk Handel og Service i foråret op til Dankortets lancering som Internet-betalingsmiddel. PBS gjorde sig bemærket med det, som nogle kaldte en "skræmmekampagne", og slog til lyd for en betalingsløsning med navnet SET. På den anden side stod Dansk Handel og Service og det meste af Internet-samfundet, som mente, at SSL måtte være nok til at beskytte sig mod cyber-tricktyve.
Både SET og SSL krypterer dataudvekslingen mellem forretning og kunde når man betaler på Nettet. Her stopper beskyttelsen hos SSL, mens SET går et skridt længere - her skal både køber og sælger registreres og have tildelt et såkaldt certifikat, som garanterer at man er den, som man giver sig ud for at være. PBS er førende i verden når det gælder SET, og der blev gjort en stor indsats for at markedsføre SET-systemet til fordel for SSL.
I den seneste opgørelse fra PBS kan man læse, at der er indgået 598 aftaler med danske Internet-forretninger. Kun 60 af butikkerne bruger SET - resten benytter SSL. Det totale antal SSL-aftaler er endda 595, hvilket betyder at kun tre forretninger udelukkende vil handle med SET-kunder.
Hvorfor er SET floppet? Som forklaring kan vi kort opsummere, hvordan man skal forholde sig som Internet-bruger, hvis man vil købe ind hos en SET-butik. Først skal man hente, udskrive og udfylde et tilmeldingsskema fra PBS på Nettet. Skemaet skal indsendes til ens bank eller sparekasse. Derefter modtager man SET-softwaren med posten, og et stykke tid senere kommer en engangskode, som skal bruges ved rekvirering af certifikatet. Derefter henter man sit SET-certifikat hos PBS.
Handler man med SSL-beskyttelse - som er fuldt ud tilstrækkelig - skal man bare finde butikken og shoppe løs ...
