Banker giver digital signatur den kolde skulder

Bankerne vil tilbyde deres egen digitale signatur til interesserede virksomheder og institutioner. Dermed giver de den officielle digitale signatur fra TDC en kold skulder.

Bankerne går nu i direkte konkurrence med den officielle digitale signatur, som Videnskabsministeriet har udpeget TDC til at levere. Det sker ved at tilbyde den digitale signatur, som bankerne i dag bruger i deres netbanker, til virksomheder og institutioner, som ønsker sikker digital kommunikation.

Dermed bakker bankerne ikke op om indsatsen for én fælles IT-signatur i Danmark.

»Hvis der er nogen indholdsudbydere, der kunne tænke sig at anvende den digitale signatur i netbankerne til kommunikation med deres kunder - ved siden af TDC eller alene med os - så er det er en forretningsmulighed for os,« siger chef for e-banking i Nordea Danmark, Jesper Matthiessen til Ingeniøren.

Kunderne kan f.eks. være forsyningsselskaber eller realkreditinsitutter, der med ét slag får adgang til sikker kommunikation med 1,6 millioner netbankbrugere. Bankerne har nemlig allerede i dag det kundegrundlag som TDC først nu er ved at opbygge.

I kontrakten med Videnskabsministeriet om at levere den digitale signatur til danskerne, indgår det blandt andet at mere end en tredjedel af kontaktsummen på 40 mio. kroner kun udbetales til TDC, hvis selskabet kan skaffe 1,3 mio. brugere indenfor fire år.

Udmeldingen er samtidig en afvisning fra bankernes side om at erstatte certifikatet i netbankerne med OCES-certifikat, som danner grundlaget for den officielle digitale signatur.

Selv om Datatilsynet har fastslået, at OCES-signaturen er sikker nok til langt de fleste anvendelsesområder, mener bankerne, at OCES netop ikke er godt nok til netbanking. Den kræver nemlig ikke at kunderne personligt møder frem for at få udstedt en digital signatur, og det er et kardinalpunkt for bankerne.
»Vi ser vores kunder i øjnene og har fysisk konstateret, at de er dem, de giver sig ud for at være. Når vi giver borgerne mulighed for at flytte fra en konto til en anden, skal vi have en hamrende god identifikation,« siger Jesper Matthiessen.




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

SAP Accelerate Program

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren