Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Pc'en er stadig vigtig

Netbooks nakkes af iPads. Men pc-salget holdt skansen i 2010.

Der er tilsyneladende endnu ingen grund til at afskrive pc’en som gammeldags teknologi uden relevans for moderne virksomheder og forbrugere. I hvert fald fortsætter både profesionelle og private indkøbere med at anskaffe sig nye maskiner baseret på det nu 30 år gamle koncept, som IBM lancerede i 1981.

Pc-salget gik godt nok ned i fjerde kvartal i USA, hvor især forbrugerne holdt igen med nye bærbare og i stedet satsede på iPads. Men samlet set voksede pc-salget i USA i 2010, hvilket også var resultatet på verdensplan.

Ifølge IDC blev der i hele 2010 solgt 13,6 procent flere pc’er globalt i forhold til 2009. Væksten dalede dog lidt i årets sidste kvartal, hvor der kun blev solgt 2,7 procent flere pc'er sammenlignet med samme periode året forinden.

IDCs danske pc-analytiker Anders Elbak har først de danske tal på tirsdag i næste uge, men overfor ComON vurderer han, at pc-salget herhjemme nok vil være på samme niveau som det globale salg - altså en mindre, to-cifret vækst på år-mod-år-tallene, og et mindre et-cifret vækst-tal, når man sammenligner fjerde kvartal med samme periode året før.

”Pc-markedet har det stadig fint, omend salget af netbooks er gået kraftigt tilbage. Både teleselskabernes aflysning af subsidierede netbooks og tablet-pc’ernes fremmarch har sendt netbooksalget nedad. Sandsynligvis vil mange vælge en tablet-pc i stedte for at anskaffe en husets nummer tre eller fire computer. Men det betyder ikke, at pc-markedet som sådann bryder sammen,” vurderer Anders Elbak.

Globalt er der ikke sket den store forskydning i pc-producenternes indbyders styrkefordeling i 2010. Men ser man på tallene for fjerde kvartal er det tydeligt, at Acer har mistet noget af den fremdrift, der tidligere gjorde Taiwan-firmaet så dominerende.

Acer går globalt tilbage fra en andenplads med en markedsandel i fjerde kvartal 2009 på 12,8 procent til en tredje plads med en markedsandel på 10,6 procent i fjerde kvartal 2010.

HP er stadig nummer et, Dell nummer to, Lenevo nummer fire og Toshiba nummer fem.

Apple har ifølge IDC ikke solgt nok computere i 2010 til at gøre sig gældende i det globale top-fem-segmentet, men firmaet kommer med som nummer fem på listen over de største pc-leverandører til amerikanerne – lige i hælene på Acer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere