Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Opdatering fra Crowdstrike har ramt Microsofts systemer i hele verden

Mystik omkring Mac-klon

Ifølge flere medier er der måske et fupnummer bag selskabet Psystar, der hævder at sælge en billig Mac-klon.

Psystar lancerede i denne uge en prisbillig Mac-klon med Mac OS X leopard installeret på maskinen, til trods for at Apples licensbetingelser ikke tillader det. Selskabet var derefter ude og sige, at man ville tage en eventuel retssag med Apple om retten til at sælge Mac-kloner.

Sidenhen gik siden ned på grund af massiv trafik til siden og mange begyndte at spekulere over om firmaet nu også rent faktisk sælger Mac-klonen, som blev lanceret under navnet OpenMac.

Noget tyder nemlig på, at selskabet kan være rent fup eller have uærlige intentioner. For det første skiftede selskabet fra den ene dag til den anden fysisk adresse hele fire gange, hvilket undrer de fleste. Tre af adresserne var alle falske og tilhørte i minimum et tilfælde et andet selskab, der nægter at have noget med Psystar at gøre. Ifølge Psystars direktør skyldes de hyppige adresseskift på en dag, at selskabet har haft svært ved at følge med de mange ordrer.

Dernæst svarer selskabet ikke på emails, ifølge The Guardian, ligesom man per telefon henviser til firmaets emailadressen, også ved simple forespørgsler. Selv Psystars' webadresse giver ingen søgeresultater før denne uge i Google og Live.com, også selvom adressen blev registreret i 2000.

Endvidere bruger selskabet en emuleret EFI firmware, der snyder Mac OS X til at tro at det er en ægte Mac, som den booter op på, og det er i sig selv også et problem. Psystar har nemlig ikke fået lov til at bruge den EFI-fimware. Den er lavet af OSx86 Project, der ikke har licenseret EFI-firmwaren til Psystar og på deres blog kalder Psystar for" løgnere". Omvendt har en repræsentant for Psystar sagt, at man er i gang med at snakke med OSx86 Project via sine jurister og at der er tale om en misforståelse.

Sidst men ikke mindst har selskabet svært ved at kommunikere de samme meldinger ud. Ifølge nogle medarbejdere er det ikke længere muligt at betale med kreditkort på grund at neværksproblemer, hvorfor selskabet kun modtager ordrer via Paypal. Et telefonopkald til en anden medarbejder afslørede dog, at selskabets net ikke er nede og at man modtager kreditkort. Forvirret? Det er vi også...

En ting står dog fast, Psystar vil hjælpe Apple:

"Vi er her for at hjælpe Steve Jobs. Han tjener ikke penge nok. Vi vil hjælpe ham med at tjene flere penge", siger Rudy Pedraza, President of Psystar, til Toms Hardware.

OpenMac har i øvrigt netop fået nyt navn og hedder nu Open Computer.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere