Vil tage e-markedsandele fra Microsoft og IBM

De danske IT-huse SiteCore og shopServer vil sammen angribe det voksende marked for avancerede e-handelsløsninger. Alene i første år forventer shopServer at femdoble sit salg til storkunder på bekostning af blandt andre IBM og Microsoft.

Softwarehusene har indgået et partnerskab, der indebærer, at shopServers førende internetshop-løsning nu bliver en integreret del af SiteCores CMS-løsning.

Dermed kan de to selskaber - som ifølge virksomhederne nogle af de første i verden - præsentere et fælles standardprodukt til at administrere og opbygge websites med fuldt integreret e-handelsløsning.

Tidligere har selskaber, som ønskede en e-shop, været nødt til at investere i en internetshop og derefter bygge et administrationssystem til websitet helt fra bunden for at integrere det ordentligt. Det er en bekostelig affære og en ufleksibel løsning. Med samarbejdet kan e-handelsløsningens forskellige elementer placeres hvor som helst på websitet uden problemer, idet shopServers løsning og SiteCores CMS-løsning bygger på Microsofts .Net-platform. Brugen af åbne standarder som XML muliggør ligeledes nem integration til andre backoffice systemer, eksempelvis ERP og CRM, argumenteres der for ideen bag samarbejdet.

Med det nye produkt går de to danske virksomheder efter at tage markedsandele fra internationale giganter som blandt andre Microsoft og IBM, der er de umiddelbare konkurrenter på markedet. Kunderne til de to danske selskabers løsning skal nemlig findes blandt meget store selskaber som strategisk gør brug af e-handel i deres forretning.

»Vi har flere gange med vores hidtidige løsning vundet kontrakter foran IBM Websphere, simpelthen fordi vi var mest attraktive også rent prismæssigt. Derfor er vi også stærke i troen på, at vi nu sammen kan tage flere markedsandele fra de store spillere - med en væsentlig forøgelse af vores omsætning til følge,« siger shopServer Internationals administrerende direktør Kim Nielsen og fortsætter:

»I high-end segmentet for avancerede e-handelsløsninger er vi efterhånden en væsentlig spiller. Med vores nye fælles produkt kan vi give kunderne en bedre løsning, end de ville få ved en stor forkromet løsning købt hos de store spillere. Samtidig kan vi tilbyde det til maksimalt en tredjedel af prisen, fordi løsningen ikke skal bygges fra bunden. Det reducerer samtidig udviklingsperioden.«

I kraft af partnerskabet bliver shopServers e-commerce software udbredt til hele Norden via SiteCores partnernetværk. Samtidig bliver SiteCores CMS-løsning introduceret i Japan via shopServers distributør og i England via shopServers datterselskab.

»Vi har en klar international strategi, og Japan og England er meget spændende markeder for os i den henseende. Vi vil opnå vores vækst via opbygning af internationale partnerskaber og distributøraftaler,« fortæller administrerende direktør i SiteCore, Michael Seifert.

I 2002 indgik SiteCore desuden et strategisk partnerskab med den tyske gigant Software AG, som indebærer at selskabets CMS-løsning i 2003 og 2004 bliver introduceret på markederne i alle de nordiske lande, Tyskland og Baltikum og derefter USA.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering