Artikel top billede

Utilfreds med Google Street View? Flyt!

Det sagde jeg bare ikke. Google-chef Eric Schmidt undskylder alt.

Google-chef Eric Schmidt kom ud i lidt af et stormvejr i denne uge. Schmidt er kendt for sine lidt uheldige bemærkninger. Men i et interview på CNN's ”Parker Spitzer” show gik det helt galt. I en diskussion om Google Street View og privatsfæren kom Schmidt til at antyde, at folk som er utilfredse med at få deres hus fotograferet af Google jo blot kan flytte et andet sted hen.

”Street View, vi kører kun én gang. Så, du kan bare flytte, ikke sandt?” sagde Eric Schmidt.

Denne lettere uheldige bemærkning blev klippet fra det færdige program, men citatet slap alligevel ud på nettet og udløste hurtigt en lavine af kritik mod Google.

Street View er i forvejen en af de mest omstridte internet-tjenester fra Google – ikke mindst i EU, hvor flere lande har indledt undersøgelser efter den meget omtalte sag om WLAN-sniffing fra Street View-bilerne.

Eric Schmidt har efterfølgende udsendt en udtalelse, hvor han beklager sit ordvalg i CNN-programmet.

”Jeg har helt klart udtrykt mig forkert. Hvis du er bekymret over Street View og ønsker at få dit hus fjernet, så kan du kontakte Google og vi vil fjerne det,” hedder det i erklæringen.

En Google-talsmand henviser til, at man kan bruge ”Rapporter et problem” linket under Street View til at få fjernet sit hus. I Tyskland blev Google ligefrem tvunget til at tilbyde en særlig formular, hvor folk kunne få deres hus slettet, og det har hele 244.000 tyskere valgt at gøre inden fristen den 15. oktober.

Der spekuleres nu i, at Schmidt har krævet at få sin uheldige udtalelse klippet fra programmet inden det blev sendt, men både Google og CNN afviser at det skulle være tilfældet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere