USA udvikler IT-overvågningssystem

Det amerikanske militær bygger et nyt elektronisk overvågningssystem, som er større og - mener kritikere - mere skræmmende end noget andet i menneskehedens historie.

Total Information Awareness. Det er navnet på det nye overvågningssystem, som skal samle milliarder af små informationsbidder - billetreserveringer, kreditkortbetalinger, patientjournaler, weblogfiler - og sortere mellem potentielle terrorister og almindelige borgere.

TIA-systemet skal finde de små spor, som ellers først opdages når det er for sent - oplysninger, som måske kunne have forhindret terrorangrebet den 11. september. En opgave, der kan sammenlignes med at lede efter en nål i en høstak - uden at vide, om der overhovedet er en nål eller hvordan den ser ud.

Det amerikanske militær-institut Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA) er meget tilbageholdende med oplysninger om TIA, men vil gerne fortælle hvad systemet ikke er - nemlig en videreudvikling af eksisterende teknologi.

For at TIA kan fungere kræves videnskabelige gennembrud og "udvikling af teknologier til samarbejde, automatisering og bevidsthedsudvidelse som tillader mennesker og maskiner at tænke over komplicerede og komplekse problemer sammen," fortæller militæret.

Indenfor en tidshorisont på fem år er målsætningen en "fuldstændig genopfindelse af teknologier til lagring og håndtering af informationer ... selvom databasestørrelse ikke længere kan måles i den traditionelle forstand, vil mængden af data være større end nogensinde før, målt i petabytes".

Ikke overraskende har amerikanske borgerretsaktivister i Electronic Frontier Foundation (EFF) protesteret mod det nye system. "Vi bør modsætte os ethvert "data-overvågnings" program som ikke indbefatter ansvarlighed og de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger," siger Lee Tien fra EFF.

En anden kritiker, sikkerhedskonsulent og forfatter Richard Forno, sammenligner DARPA-projektet med "PreCrime" konceptet i den biografaktuelle Spielberg-film "Minority Report", hvor potentielle lovovertrædere bliver anholdt endnu inden de har begået en forbrydelse.

(Kilde: Wired)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering