Nyt brugervenligt dansk CMS-system

Det danske firma Sitecore lancerer et nyt, brugervenligt CMS-system på CeBIT-messen i næste måned.

Når CeBIT-messen løber af stablen i marts måned, vil det danske firma Sitecore lancere et nyt, brugervenligt CMS-system, der bygger på principperne fra XP-efterfølgeren Longhorn.

ComON kunne tidligere på måneden fortælle, at mange CMS-systemer bærer præg af en uheldig tendens til, at producenterne insisterer på at udvikle alle funktionaliteterne selv. Hos Sitecore fokuserer man på kerneproduktet.

»Vores produkt er et CMS-framework - det er en platform, hvor man kan udvide funktionaliteten, præcis som man har lyst til. Redigeringsmiljøet er bygget op ligesom Windows, og så kan man løbende integrere andre ting i brugergrænsefladen,« siger Sitecores administrerende direktør, Michael Seifert, til ComON.

Når CMS-systemet lanceres i næste måned, vil man kunne finde Sitecore og Microsoft ved den samme stand på messen. Og samarbejdet med Microsoft er vigtigt for Sitecore, fordi det er med til at skabe et brugervenligt produkt.

»Vi har valgt at lægge os tæt op af Windows-interfacet, fordi det giver genkendelighed - hvis du er vant til at arbejde med windows, vil vores grænseflade være nem at gå til,« siger Michael Seifert.

Michael Seifert understreger, at XAML giver en række muligheder, fordi det skaber en såkaldt web-desktop, der svarer til en Windows-brugergrænseflade på internettet.

»XAML er en af de helt store ting i den nye version af Windows. Det er meget spændende, for hvis man kan lave websites, der ser sådan ud, kan det muligvis ændre, den måde vi bruger internettet på i fremtiden,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere