Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Opdatering fra Crowdstrike har ramt Microsofts systemer i hele verden

Internetbrugere advares mod at surfe med IE

Internetbrugere advares mod programmer, som kan udnyttes af uvedkommende til at opnå adgang til brugerens pc via browseren Internet Explorer. Alle brugere af den populære webbrowser er i farezonen.

En gruppe organiserede it-kriminelle vurderes at stå bag en række indbrud i webservere, som udnyttes til at plante ondsindet kode på systemerne. Koden spreder sig til internet-brugeres computere gennem sikkerhedshuller i Internet Explorer, som Microsoft endnu ikke har frigivet sikkerheds-opdateringer til. Derfor er alle brugere af den populære webbrowser i farezonen.

Omfanget af angrebet er endnu ukendt, men der meldes om en lang række sager, hvor pc'er er inficerede alene ved at besøge en webside, hvis server er kompromitteret.

Tidligere har man set, at det typisk er mindre og ukendte virksomheders webservere, som udsættes for denne type angreb, men det er ikke tilfældet i denne sag. Der meldes om serverindbrud i flere store virksomheder med mange daglige besøgende, her iblandt enkelte banker.

»Der er tale om auktionssider, sider til prissammenligning af varer og finansielle institutioner,« oplyser Brent Houlahan fra sikkerhedsselskabet NetSec til CNET.

Internet Storm Center er en organisation, som overvåger internettet for trusler. De bekræfter, at store websider er ramt af serverindbruddene.

Organisationen ønsker ikke at publicere en liste over inficerede servere. Dette for at forhindre yderligere misbrug, men de oplyser, at listen er lang, og inkluderer virksomheder, som man normalt ville formode har styr på sikkerheden.

Forskerne mener, at angriberne planter koden ved at bryde ind i webservere, som ikke er opdaterede med de seneste sikkerhedsopdateringer, eller ved at udnytte endnu ukendte sårbarheder i Microsofts IIS.

Når en internetbruger besøger en kompromitteret server, sendes den besøgende til en af to sider, oftest en russisk server. Herefter udnyttes to sårbarheder i Internet Explorer til at installere trojaneren RAT på offerets pc.

RAT er en keylogger, som gør det muligt at aflæse brugerens indtastninger på tastaturet, blandt andet adgangskoder til netbank. Endvidere åbner den en bagdør, som giver angriberen fuld adgang til computeren.

Da Microsoft ikke har frigivet sikkerheds-opdateringer, der kan lukke de omtalte sårbarheder i Internet Explorer, er alle brugere af den populære webbrowser er i farezonen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere