TDC bruger Fullrate til at presse konkurrenter

Telenor anklager TDC for at misbruge sin position på bredbåndsmarkedet.

TDC’s konkurrenter på bredbåndsmarkedet er pressede. TDC kræver med den ene hånd høje afgifter for at give adgang til det forhenværende telemonopols landsdækkende kobbernet. Med den anden hånd sænker TDC markedsprisen for bredbåndsydelser, så samme konkurrenter ikke får mulighed for at tjene penge.

Omtrent sådan lyder anklagen fra en af TDCs konkurrenter, Telenor.

”Siden der blev indført regulering af engrospriserne i 2003, har der på det danske bredbåndsmarked været et prisfald på cirka 75 procent frem til i dag. Men omkostningerne for at leje sig ind på TDCs net er i samme periode steget. Forskellen mellem det, vi skal betale som engros-kunde hos TDC og det, vi kan tage for vores bredbåndsprodukter, hvis vi vil være lige så billige som TDC, er meget, meget lille”, siger juridisk direktør i Telenor, Nicholai Kramer Pfeiffer, til ComON.

At TDC skulle være prisledende på flere bredbånds-ydelser lyder måske overraskende, men det er ifølge Telenor det billede, der tegnes, hvis man inkluderer TDCs datterselskaber i ligningen. Det gælder for eksempel en bredbåndforbindelse på 4 Mbit.

Men med sin overtagelse af lavprisselskabet Fullrate i marts sidste år er TDC ifølge Nicholai Kramer Pfeiffer blevet den spiller på det danske bredbåndsmarked, der bestemmer det laveste niveau for, hvad en internetforbindelse kan koste.

”Detailprisen i markedet er nede på næsten samme niveau som TDC’s engrospriser i udkantsdanmark, hvor vi leverer bredbånd ved at leje os ind på TDCs bredbåndsplatform. Det giver et meget lille råderum for TDCs konkurrenter. Er 10 kroner i fortjeneste nok til at drive reel konkurrence?” spørger han.

It og Telestyrelsen har netop udsendt en erklæring om, at styrelsen vil styrke konkurrencen på bredbåndsområdet ved at sænke de priser, TDC må tage for adgang til kobbernettet.

Prisreguleringen, der skal gælde fra 2011, er dog beskeden. Lejeprisen for at bruge TDC’s kobbernet (rå kobber) falder eksempelvis fra 832 til 820 kroner om året.
Lejeprisen som TDC kan tage for bredbåndadgang i yderområderne af Danmark, inklusive brug af udstyr og under-centraler, den såkaldte BSA (Bit Stream acceess) falder med seks procent.

ComON har spurgt Telenor, om selskabet vil lade prisfaldet gå videre til kunderne.

Svaret er ”ja”, siger selskabets PR-chef Peter Glüsing. Men både han og Nicholai Pfeiffer erkender, at der ikke er meget at gøre godt med.

Telenor måtte tilbage i september fyre hver tiende ansat, fordi selskabet ser sig presset på det danske telemarked. Det pres skyldes primært TDC, der udnytter sit monopol-lignende ejerskab af kobbernettet.

Påstanden om, at TDC som tidligere monopol har for frie tøjler, er ifølge Nicholai Kramer Pfeiffer bestyrket af flere forhold. Han peger på tre forhold, der indikerer, at reguleringen af TDC ikke er tilstrækkelig.

”For det første finder jeg det tankevækkende, at det tidligere statslige telemonopol oplever stadigt voksende markedsandele på trods af regulering. Det ses mig bekendt kun i Danmark, ikke i nogen af de lande, vi normalt sammenligner os med."

"For det andet er det tankevækkende, at det tidligere monopol er prisledende. Det er de gennem datterselskaberne Fullrate . Det er igen en unik situation for Danmark. For det tredje er det usædvanligt – sammenlignet med tilsvarende lande – at det tidligere monopol har en så stor og dominerende position som tilfældet er det med TDC,” siger han.

Er det ikke bare TDC,  der er meget dygtige – og konkurrenterne, der ikke kan følge med?

”Jamen det er jo nemt nok at være dygtig, når konkurrenterne ikke har noget råderum i markedet,” svarer Telenors Juridiske Direktør.

Han henviser til en EU-rapport, der bekræfter påstandende om TDCs dominans.

Også den hjemlige It og Telestyrelse offentliggjorde sidste år i december en analyse, som faktisk konkluderede, at TDC har en særlig stærk markedsposition på bredbåndsmarkedet.

((http://www.itst.dk/tele-og-internetregulering/smp-regulering/filarkiv-samtrafik-og-brugerregulering/markedsundersogelser/2-runde-af-markedsundersogelser/markedsafgorelser/marked-5/Bilag%203%20-%20Analyse%20om%20reel%20konkurrence%20og%20SMP%20pa%20engrosmarkedet%20for%20bredbandsstilslutninger.doc))

Mens Telestyrelsen nuværende prisfastsættelser tager udgangspunkt i den såkaldte LRAIC-model, er der overvejelser om, at reguleringen af TDCs engrospriser snarere skal ske ud fra en såkaldt prismargin-model, som udelukkende fastsætter en margin mellem den regulerede engrospris og den relevante slutbrugerpris.

”Den prisnedsættelse, der er tale om nu, svarer til omkring 1 krone og tyve ører på månedsbasis. Så det er ikke ligefrem en dramatisk sænkning. Men der er tale om en absolut nødvendig tilpasning på den korte bane, siger Nicholai Kramer Pfeiffer.

TDCs og politikernes reaktion på kritikken fra Telenor følger i en senere artikel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere