Et armbåndsur til mænd med indbygget TV lanceres på det japanske marked i maj. Uret er 45.7mm bredt og 49.4mm højt med tv-modtager til VHF og UHF.
Tv-skærmen er en 1,5 tommers TFT LCD skærm på 22, x 29,5 mm og har en opløsning på 280 x 220. En separat skærm viser tid, resterende batteri, kanal, lydniveau mm.
Det er muligt at se TV i op til 3 timer inden udskiftning af batteri.
Et separat batteri hører til selve urfunktionaliteten, og sikrer, at uret ikke løber tørt for strøm, selv om tv-batteriet er fladt.
Japanske NHJ Corporation står bag fremstillingen af uret, som forventes at komme til at koste 19.800 yen - omkring 1150 danske kroner.