Et nyt regelsæt, The Employment Practices Data Protection Code, former et kodeks vedrørende virksomheders overvågning af deres medarbejdere. Kodekset gælder overvågning af blandt andet medarbejdernes brug af e-mails, internet og voicemail.
Formålet med det nye kodeks er at give virksomhederne klare retningslinier i forhold til deres forpligtelser vedrørende databeskyttelse og lovgivningen om humane rettigheder. Derfor henviser The Employment Practices Data Protection Code direkte til den engelske lovgivning om respekt for personlig kommunikation.
Mange virksomheder overvåger medarbejderne af praktiske årsager og i mindre grad for at snage i deres privatsfære. Af praktiske årsager kan nævnes overvågning af spam, virus og en indsats for at forhindre, at fortroligt materiale sendes ud af virksomheden.
Det kan føre til retsforfølgelse af arbejdsgiverne, såfremt de overtræder de nye retningslinier for medarbejdernes privatsfære.