Artikel top billede

I eftermiddag lanceres Windows Phone 7

Tre nye modeller fra HTC, Samsung og LG på markedet sammen med Windows Phone 7.

Microsoft har netop lagt sidste hånd på Windows Phone 7, og det er således nu op til mobilproducenterne og operatørerne at klare de sidste detaljer, før de første modeller med det nye styresystem kommer på markedet. I eftermiddag introducerer Microsoft de første modeller, der kommer til Danmark.

 

Windows Phone 7 er udråbt til at blive Microsofts helt store og absolut nødvendige comeback på mobilmarkedet. Windows Mobile, som systemet hid til har heddet, er sakket agter ud brugermæssigt, når man sammenligner med konkurrenter som iPhone og Android, hvilket har afspejlet sig i faldende salg.

 

Men nu skal det være med Windows Phone 7, som ser ud til at have en anderledes måde at gribe mobiltelefoner an.

 

Sådan bliver Windows Phone 7

Startskærmen har fået et helt nyt udseende. Den består af bokse, der opdateres løbende over nettet. Man kan for eksempel have personer, der løbende får deres status og billede opdateret direkte på startskærmen. Man kan også tilføje for eksempel billeder eller en Xbox Live-boks direkte på startskærmen.

 

 

Hele brugerfladen minder en del om Zunes brugerflade i udseendet, mens den kendte kalender- og Outlook-funktionalitet fra Windows Mobile skulle være bibeholdt. Noget nyt i brugerfladen er barer, der kan trækkes op fra bunden, som tilbyder en flere valgmuligheder i de enkelte programmer.

 

Windows Phone 7 finder også selv ud af, hvis tekst egentlig er telefonnumre eller adresser. Hvis det for eksempel er en adresse, kan man trykke på den, og derved bringes man ind i Bing Maps, som også understøtter multi-touch.

 

Noget nyt er noget, Mirosoft kalder for hubs, eller centre på dansk, der er steder i mobilen, hvor alt af en bestemt type indhold er samlet.

 

Den først er People Hub. Det samler al information om ens kontakter fra blandt andet Facebook og Windows Live. Herinde kan man så holde øje med alle ens kontakter og hurtigt se de nyeste opdateringer.

 

 

Den næste hedder Pictures Hub. Den opdaterer også automatisk over nettet, og kan hente billeder fra for eksempel Facebook, mens billeder kan arrangeres efter blandt andet dato og personer, billederne er fra.

 

 

Microsoft har naturligvis heller ikke glemt Office, der har sin egen Office Hub, hvor alle ens dokumenter er organiseret.

 

 

Music&Video Hub er stedet, hvor alle ens sange og video er samlet. Zune-tjenesten vil være integreret i alle Windows Phone 7-mobiler, der vil synkronisere musik, som man kender det fra Zune.

 

 

Den sidste såkaldte hub er Games Hub. Den integrerer direkte med Xbox Live, så man kan se sine venners og modspilleres detaljer direkte på mobilen.

 

 

Microsoft stiller krav
Microsoft har tre sæt af design- og specifikationskrav til kommende Windows-mobiler.  Skærmopløsningen skal minimum være 320 x 480 pixels (HVGA), men de første mobiler med Windows Phone 7 vil alle have en skærmopløsning på 480 x 800 pixels (WVGA). Processoren skal minimum være en ARM v7 Cortex / Scorpion og telefonens grafikenhed (GPU) skal understøtte DirectX 9.

 

Producenterne skal minimum inkludere 256 megabyte arbejdshukommelse (RAM) i telefonerne samt 8 GB flash-hukommelse.

Der skal desuden være et indbygget accelerometer, assisteret GPS (aGPS), kompas samt lys- og nærhedssensor. Kameraets opløsning skal minimum være på 5 megapixels.

Alle modellerne vil også have tre knapper på fronten. Start, søg og tilbage. Start bringer en til startskærmen, søg-knappen giver en mulighed for at søge, mens tilbage naturligvis bringer en tilbage til, hvor man var før.

Begrænset funktionalitet i Danmark
Ifølge nyeste oplysninger er desværre nemlig meget sandsynligt, at det i Europa kun er Storbritannien, Frankrig, Italien, Tyskland og Spanien, der vil få glæde af de integrerede musik- og spilletjenester, Zune og Xbox Live, når de første Windows Phone 7-mobiler kommer på gaden. Også Marketplace, der er Windows Phone 7's online programbutik, skulle være meget begrænset i andre end disse lande, ligesom store dele af styresystemet og tastaturet ikke vil være at finde på de mindre sprog som for eksempel dansk.


Ifølge Mobils oplysninger skulle det dog blive muligt at hente et dansk tastatur med dansk ordbog i Marketplace på et tidspunkt – ligesom vi kender det fra Android Market. Men alt det bliver vi meget klogere på i eftermiddag.


I første omgang kommer vi til at se tre modeller i Danmark med det nye Windows Phone 7. De kommer fra HTC, Samsung og LG.



HTC HD7

 

Der har gået rygter om den i noget tid, og for et par uger siden dukkede de første billeder af op af den. Vi snakker om modellen HTC HD7, der ser ud til at blive flagskibet i HTC's linje af modeller med Windows Phone 7. Nu er mange flere billeder dukket op sammen med en video af modellen.

På flere af billederne sammenlignes HD7 med Samsungs Android-topmodel Galaxy S, og det kan ses, at HD7 med sin 4,3 tommer store skærm er lidt større end Galaxy S. Tykkelsen ser dog stort set ens ud, selvom HD7 skulle være et hår tykkere med sine 11,2 millimeters tykkelse.

Modellen har turbo-3G, Wi-Fi 802.11b/g/n, GPS, samt 576 megabyte arbejdshukommelse og otte gigabyte indbygget lagerplads. Batteriet skulle være på 1.300 mAh, mens kameraet er på fem megapixel og har en dobbelt fotolampe. Desuden skulle modellen ligesom den nye Desire HD også have Dolby Mobile-lyd.

Ifølge kilder skulle prisen lande på omkring 4.200 kroner uden abonnement.


Læs mere på mobil. nu her.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere