Computerspil fra studerende lover godt for fremtiden

Studerende ved Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning har færdiggjort de første computerspil. En spildirektør er begejstret for produktionerne.

Det Danske Akademi for digital, Interaktiv Underholdning har netop afsluttet et udviklingsforløb for de studerende. Det lover godt for fremtiden, siger spildirektør

Seks computerspil er blevet skabt af 77 studerende fra spiluddannelsen ved Det Danske Akademi for digital, Interaktiv Underholdning - populært kaldet spiluddannelsen. De studerende har haft en måned til at udvikle spillene som en midtvejsopgave på akademiet.

Søren Sørensen er direktør for spilfirmaet ITE, der blandt andet har skærmtrolden Hugo, på samvittigheden. Han har besøgt de studerende under udviklingsarbejdet og var imponeret over det, han så:

»Det lover rigtig godt for spiludvikling i Danmark fremover. Seks rigtig spændende spildemoer er blevet til i et kreativt teamforløb, der afspejler den proces, som de studerende vil møde i spilbranchen. Samtidig er det et bevis på, at idéen med samarbejde mellem de mange forskellige uddannelsesinstitutioner, der indgår i spiluddannelsen, holder,« siger Søren Sørensen

Spiluddannelsen samler kandidatstuderende fra institutioner som IT-Universitetet, DTU, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet samt Danmarks Designskole, Den Danske Filmskole og Animationsværkstedet CVU Midt Vest i Viborg.

De studerende bliver i dagligdagen på deres respektive institutioner, hvorfra de følger et fællespensum. De studerende mødes to gange i løbet af uddannelsen for at lave fælles produktioner.

»Denne gang var en slags midtvejsproduktion, der varer fire uger. I slutningen af uddannelsen, til næste år, skal der laves en 8-ugers produktion, som er den egentlige afgangsopgave,« siger lederen af Det Danske Akademi for digital, Interaktiv Underholdning - Gunnar Wille.

Han er imponeret over de spil som er blevet udviklet på de fire uger:

"Vi havde høje forventninger til produktionerne, men er alligevel blevet imponeret. De studerende har haft ambitiøse planer og har fået gennemført mange af dem. Det er imponerende at se, hvor gode resultater de har fået på en måned - ikke mindst set i lyset af, at en normal spiludvikling tager flere år", siger Gunnar Wille.

Spillene bliver ikke gjort tilgængelige for offentligheden, men vil blive vist for et indbudt publikum på et lukket arrangement.

Herefter vil de blive vurderet af folk fra de danske spilproducenter, ITE, Deadline Games, og firmaet bag "Hitman", IO Interactive.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere