Apple er besat af hemmeligheds-kræmmeri

Tidligere Apple-ansatte fortæller om overvågning og absurd hemmelighedskræmmeri i det verdenskendte firma.

Apple er kendt for sine trendy produkter som iPhone og iPod Touch, men firmaet er også berygtet for sit Orwell'ske hemmelighedskræmmeri. Nu fortæller flere tidligere Apple-ansatte om dagligdagen i firmaet i et interview med avisen New York Times. Og det er historien om en paranoid ledelse, overvågning, misinformation og absurd kontrol. Historien om ansatte, som er blevet afskediget fordi de har talt med pressen, og om falske produktplaner, der er spredt for at føre offentligheden bag lyset.

Nu er det ikke usædvanligt, at it-virksomheder holder kortene tæt ind til kroppen, når det gælder nye teknologier og produkter. Men hos Apple har det taget en helt absurd drejning. Selv informationer om firmachef Steve Jobs sundhedstilstand behandles som en forretnings-hemmelighed. Jobs har angiveligt fået en levertranslation for to måneder siden og startede igen på arbejde i mandags, men Apple vil end ikke bekræfte, hvornår han vender tilbage efter sin orlov.

Og dette hemmelighedskræmmeri gennemsyrer hele virksomheden. New York Times kan fortælle hvordan ansatte der arbejder med hemmeligstemplede projekter skal passere gennem en labyrint af sikkerhedsdøre og bruge deres adgangskort med magnetstribe igen og igen, inden de til sidst skal indtaste en nummerisk kode for at komme ind på deres kontor. Her bliver de typisk filmet af overvågningskameraer, og nye produkter skal dækkes med et sort klæde. Når de er afdækket, skal de ansatte tænde en rød advarselslampe.

Apple holder jævnligt interne møder hvor de ansatte bliver briefet om produktplaner og nye teknologier - men der er typisk tale om falske informationer, som spredes så Apple efterfølgende kan spore, hvem der har lækket oplysningerne til pressen.

Bloggere som skriver om Apples produkter er heller ikke velset hos selskabet, som har sagsøgt flere bloggere og fået lukket en blog kaldet Think Secret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere