Sony vil lancere op til 380 nye spiltitler til PS3 fra i år og til og med udgangen af 2008.
Det går nemlig trægt med salget af PS3-konsollerne i modsætning til Wii-konsollen, som har solgt tre gange så mange eksemplarer.
Men efter den sløve start håber Sony, at tiltaget vil få flere til at investere i en PS3-konsol.
»Attraktive spil er nøglen, som skal sætte gang i PS3s vækst over de kommende år,« siger Howard Stringer, som er Sonys administrerende direktør.
Inden Marts 2008 satser Sony ifølge Reuters at producere 200 spil til detailhandlen og 180 spil yderligere, som kan hentes ned via internettet.
Derudover planlægger Sony at fordoble produktionen af PS3-konsoller til 11 millioner enheder indenfor det kommende forretningsår.