Microsoft tager teten på sikkerhed

Sikkerhedsproblemerne i it-verdenen er kommet for at blive. Det er den nøgterne erkendelse fra verdens største softwareproducent, Microsoft, der derfor vil til at tage sig af ting som virus- og spywarebekæmpelse. Ting som firmaet tidligere overlod til partnere. Det skriver IT-avisen ComON, der udkommer torsdag.

Den ideelle verden, hvor trusler som virus, spyware og ondsindet kode er forsvundet som dug for solen, har lange udsigter. Vi må som it-brugere, hvad enten vi er privatpersoner eller virksomheder, indstille os på at it-sikkerhedsproblematikken vil hænge som en sort sky over vores dagligdag i mange år endnu. Det er den nøgterne erkendelse fra verdens største softwareproducent, Microsoft.

»Der vil være sikkerhedsproblemer. De går ikke væk inden for en overskuelig årrække,« fastslår Nis Bank Lorentzen, produktchef for Windows og sikkerhedsansvarlig hos Microsoft Danmark i denne uges udgave af IT-avisen ComON, der er på gaden torsdag.

Og derfor benyttede Microsofts topchef Bill Gates sidste uges RSA-sikkerhedskonference til at annoncere en ny sikkerhedsstrategi. Et af de væsentligste punkter i strategien handler om at selskabet fremover vil tage sig af at levere ting som spyware- og virusbekæmpelse. Noget som tidligere var overladt til partnere og tredjepartsleverandører.

»Vi har generelt været en partnerdrevet virksomhed, som har stillet en teknologiplatform til rådighed og ladet andre lave programmerne til. Det er klart at det er noget af en kamel at skulle sluge, at vi selv skal til at lave basistingene,« erkender Nis Bank Lorentzen.

Berører mange
Men han peger på at det berører så mange mennesker når eksempelvis en MyDoom-orm går hærgende verden over, at Microsoft som verdens største softwareleverandør bliver nødt til at tage problemerne alvorligt.

»Enormt mange mennesker bliver berørt af enormt mange ting i dag. Og udbredelsen af teknologi til folk, der ikke normalt bruger teknologi, sker ikke hvis de føler sig utrygge. Derfor er vi nødt til at flytte fokus og selv sætte os i spidsen for det her,« siger Nis Bank Lorentzen.

Samtidig peger han på, at frygten for sikkerhedstruslerne ganske enkelt hæmmer innovationen.

»Det gør tingene mere besværligt, og vi vil derfor arbejde på at gøre sikkerheden mere transparent,« forklarer Nis Bank Lorentzen.

Læs mere om Microsofts sikkerhedssatsning i denne uges udgave af IT-avisen ComON




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere