Svindlere og fupmagere har forlængst forladt deres traditionelle jagtmarker for til gengæld at rykke ind på nettet, hvor de hidtil har været svært at stoppe dem. Det skal et nyt samarbejde EU-landene i mellem gøre noget ved.
Tidligere har det været svært at gøre noget ved internetsvindlerne, som opererer på tværs af landegrænserne - og dermed på tværs af forskellig lovgivning. Med det nye samarbejde skal det være lettere at få adgang til oplysninger fra andre lande, ligesom det skal være muligt at retsforfølge svindlere i det land, hvor de befinder sig.
»At hjælpe hinanden landene mellem i EU vil gøre det lettere at jage svindlerne og betyde, at hajerne ikke har noget sted at gemme sig,« siger den britiske forbrugsminister Ian McCartney.